Beskikkelsesbekendtgørelsen § 1
Bekendtgørelse om beskikkelse som landinspektør, om anmeldelsespligt ved midlertidig udførelse af tjenesteydelser og om landinspektørers oplysningspligter.
Bekendtgørelse nr. 63 af 18. januar 2016I medfør af § 1, stk. 5 , § 2, stk. 3 , § 4, stk. 3 , § 4 e og § 8, stk. 3, i lov om landinspektørvirksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 17. juni 2013, som ændret ved lov nr. 1871 af 29. december 2015, og § 9, stk. 3 og 4, i lov nr. 1871 af 29. december 2015 om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer fastsættes efter bemyndigelse:
§ 1
Ansøgning om beskikkelse som landinspektør
Ret til at få meddelt beskikkelse som landinspektør har, jf. § 1, stk. 2, i lov om landinspektørvirksomhed , enhver, der
1) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 ,
2) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,
3) har bestået dansk landinspektøreksamen og
4) i mindst 3 år efter landinspektøreksamen har deltaget i udførelsen af almindeligt forekommende matrikulære arbejder ved ansættelse hos en praktiserende landinspektør, ved Geodatastyrelsens sønderjyske afdeling eller ved matrikelmyndigheden i Københavns Kommune eller Frederiksberg Kommune.
Stk 2. Geodatastyrelsen kan godkende, at ansættelse andre steder end de i stk. 1 nævnte medregnes i de 3 år efter reglerne i § 1, stk. 3, i lov om landinspektørvirksomhed . Praktikophold i udlandet, som tages i betragtning efter reglerne i § 9 i lov om visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer , kan medregnes med indtil 1½ år. Det er dog en betingelse herfor, at ansøgeren under praktikopholdet i væsentligt omfang har deltaget i fastlæggelse af ejendomsgrænser og ejendomsregistrering i øvrigt under vejledning og tilsyn af en person, som er berettiget til at udføre sådanne arbejde.
Stk 3. Ansøgeren bekræfter ved sin underskrift på ansøgningen, at kravene i stk. 1, nr. 1 og 2 , er opfyldt. Til dokumentation for, at kravene i stk. 1, nr. 3 og 4 , er opfyldt, indsendes kopi af eksamensbevis og erklæring fra ansættelsesstedet om omfanget og indholdet af det matrikulære arbejde, som ansøgeren har udført hos vedkommende. Endvidere indsendes kopi af dåbs-, navne- eller fødselsattest.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her