Bekendtgørelse om zoologiske haver m.v. § 3
Bekendtgørelse om zoologiske haver m.v..
Bekendtgørelse nr. 1397 af 2. december 2015I medfør af § 4 a, stk. 1, § 17, stk. 3, 2. pkt., og § 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1150 af 12. september 2015, § 5 , § 30, stk. 1 og 3 , § 31 , § 33 , § 34 , § 37 , § 44, stk. 1 og 2 , § 67 og § 70, stk. 3, i lov om hold af dyr , jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15. maj 2014, og § 30 , § 71, stk. 2 , og § 89, stk. 3, i lov om naturbeskyttelse , jf. lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 1 og 6, og § 16, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 511 af 23. april 2015 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:
Kapitel 1. Anvendelsesområde og definitioner
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 3
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Zoologisk have: Alle permanente anlæg, hvor levende dyr af vilde arter holdes med henblik på udstilling for publikum i mindst syv dage om året, og som er ejet af en juridisk eller fysisk person.
2) Vilde arter: Dyr, der ikke er domesticerede.
3) Domesticerede dyr: Dyr, der lever sammen med mennesker, og som gennem flere generationer, via naturlig selektion eller målrettet avl, er genetisk tilpasset til menneskelige formål.
4) Dyreanlæg: Enhver form for afgrænset område, herunder bure, indhegninger, terrarier, akvarier, der er indrettet til dyrehold.
5) Sagkyndig: En person, der har en faglig kompetence inden for den dyreart, som vedkommende skal udtale sig omkring.
6) Omsætning: Køb, salg eller anden overdragelse af dyr.
7) Balai, bilag C: Bilag C i Kommissionens forordning (EF) nr. 1282/2002 af 15. juli 2002 om ændring af bilagene til Rådets direktiv 92/65/EØF om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryoner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser som omhandlet i bilag A, del I, til direktiv 90/425/EØF.
8) Biproduktforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her