Bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods § 6
Bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods.
Bekendtgørelse nr. 915 af 26. juni 2025, som ændret ved bekendtgørelse nr. 473 af 21. maj 2026I medfør af § 82, stk. 4-8 og 10 , § 118, stk. 15, 1. pkt. , § 134 d, stk. 2 , og § 134 e i færdselsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 12. januar 2026, og § 2, stk. 3 , og § 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om godskørsel , jf. lovbekendtgørelse nr. 327 af 23. marts 2024, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1 , og § 7 i bekendtgørelse nr. 787 af 18. juni 2025 om Færdselsstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang :
Kapitel 1. Anvendelsesområde og definitioner
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 6
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på virksomheders nationale vejtransport af eget affald, der er farligt gods, jf. dog stk. 2 , hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Affaldet skal svare til det husholdninger har adgang til genbrugspladser med, eller udgøre klinisk risikoaffald fra virksomheder i sundhedssektoren, forudsat affaldet transporteres til nærmeste mulige genbrugsplads eller apotek.
2) Affaldet må ikke være eksplosive stoffer og genstande, smittefarlige stoffer i kategori A eller radioaktivt materiale, jf. kriterierne herfor i del 2 i ADR, bortset fra eksplosive genstande, der i henhold til disse kriterier er klassificeret som 1.4S.
3) Den samlede mængde farligt gods må højst udgøre 200 kg brutto pr. transporterende enhed.
4) Affaldet skal være emballeret i originalemballagen og kun, hvis dette ikke er muligt, i andre emballager af god kvalitet, som er egnede til det pågældende indhold, og som kan modstå de påvirkninger, der kan forventes under normale transportforhold.
5) Emballagen skal være udformet og lukket på en måde, der forebygger udslip af indholdet under normale transportforhold.
6) Det farlige gods må ikke pakkes sammen med andet farligt gods eller andet gods, hvis godset på farlig måde kan reagere indbyrdes.
Stk 2. Stk. 1 gælder ikke bekendtgørelsens § 13 og § 14, stk. 2 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her