Bekendtgørelse om vejafmærkning § 57

Bekendtgørelse om vejafmærkning.

Bekendtgørelse nr. 425 af 13. april 2023, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1501 af 6. december 2023

I medfør af § 87, stk. 3

, § 90, stk. 2 , § 95, stk. 1 og 3 , og § 118, stk. 13, i færdselsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar 2023 fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 378 af 9. april 2023 om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser :

Kapitel 5. Afmærkning på kørebanen m.m.

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 57

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

R. Pilafmærkning

Der anvendes følgende pilafmærkning på kørebanen:

zz
R 11 Vognbanepile
Rette eller bøjede pile i en vognbane foran eller i vejkryds. Pile foran kryds angiver, at kørende, der befinder sig i den pågældende vognbane ved indkørsel i krydset, skal køre i den viste retning. I kryds kan pile anvendes til at angive, hvorledes køretøjer mest hensigtsmæssigt kan placeres under svingning.
På parkeringspladser kan vognbanepile anvendes til at vise, i hvilken retning trafikken skal køre.
zz
R 13 Dobbelte vognbanepile
Pilene gælder for to på hinanden følgende kryds.
zz
R 14 Vognbanepile med svingningsforbud
Pilene gælder for et kryds, der ligger efter en sidevej, hvortil svingning er forbudt.
zz
R 15 Pile for vognbaneskift
Skrå pile, der er placeret i mellemrummene af punkteret linje. De angiver, at kørende snarest skal skifte til den vognbane, pilen peger mod. Hvis vognbanelinjen bibeholdes, skal den kørende, der skifter vognbane, sikre sig, at dette kan ske uden fare eller unødig ulempe for andre, jf. færdselslovens § 18, stk. 2. Hvis vognbanelinjen ikke videreføres, skal de kørende vise gensidig hensyntagen, jf. færdselslovens § 18, stk. 4.
Vedrørende R 11-15: Pile kan anvendes i forbindelse med symbol eller tekst, der angiver en færdselsart, jf. § 61. Pilene gælder i så fald kun for denne. Pile på kørebanen gælder ikke for cyklister og førere af lille knallert, medmindre dette er tilkendegivet ved cykelsymbol, jf. § 61, V 21 Cykelsymbol.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her