Bekendtgørelse om værgemål § 44

Bekendtgørelse om værgemål.

Bekendtgørelse nr. 960 af 27. juni 2025

I medfør af § 28, stk. 1

, § 29 , § 30 og § 40 i værgemålsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1122 af 28. maj 2021, som ændret ved lov nr. 728 af 20. juni 2025, og § 2, stk. 1, i lov om borteblevne , jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 4. august 2005, fastsættes:

Kapitel 4. Forvaltning

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 44

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Midler, der skal bestyres i en forvaltningsafdeling, kan ikke bestyres i flere forvaltningsafdelinger.

Stk 2. Værgen bestemmer, i hvilken forvaltningsafdeling midlerne skal bestyres. Forvaltningsafdelingen skal med 3 måneders varsel overføre midlerne til bestyrelse i en anden forvaltningsafdeling, hvis værgen anmoder herom.

Stk 3. Reglen i stk. 2

gælder ikke, hvis der i testamente eller gavebrev er truffet bestemmelse om bestyrelse i en bestemt forvaltningsafdeling. Har en arvelader eller en gavegiver truffet sådan bestemmelse, kan værgen kun kræve midlerne overført til en anden forvaltningsafdeling, hvis Civilstyrelsen samtykker.

Stk 4. Familieretshuset eller Civilstyrelsen kan træffe beslutning om, i hvilken forvaltningsafdeling midlerne skal bestyres, i tilfælde hvor det er klart, at midlerne skal bestyres i en forvaltningsafdeling, men hvor værgen ikke inden 6 uger reagerer på en udbetalende organisations henvendelser. Valget af forvaltningsafdeling blandt de godkendte afdelinger foretages af Familieretshuset eller Civilstyrelsen under hensyntagen til, hvor den, der er under værgemål, allerede har en konto i et pengeinstitut, hvis Familieretshuset og Civilstyrelsen har oplysninger herom.

Stk 5. En forvaltningsafdeling, der har modtaget midler til bestyrelse, kan kun med Civilstyrelsens samtykke opsige bestyrelsesforholdet.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her