Bekendtgørelse om våben og ammunition mv. § 50

Bekendtgørelse om våben og ammunition mv..

Bekendtgørelse nr. 2531 af 20. december 2021, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1036 af 6. juli 2023, bekendtgørelse nr. 466 af 12. maj 2025, bekendtgørelse nr. 1021 af 9. juli 2025, bekendtgørelse nr. 164 af 23. januar 2026 og bekendtgørelse nr. 165 af 23. januar 2026

I medfør af § 1, stk. 1

og 3-5 , § 1 a , § 2, stk. 1 , 2 og 5 , § 2 a, stk. 3 og 5 , § 2 b , § 2 c, stk. 1 , § 2 e , § 2 f, stk. 2 , § 2 g , § 2 h , § 3, stk. 1-3 , § 4 , § 4 a , § 4 b , § 6, stk. 1 og 5-8 , § 6 a, stk. 1 , § 9, stk. 1 og 2 , og § 10, stk. 3, i lov om våben og eksplosivstoffer m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1736 af 26. august 2021, og § 40, stk. 5, i lov om jagt og vildtforvaltning , jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 21. marts 2019, fastsættes:

§ 50

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Udløber en tilladelse, et samtykke eller en godkendelse efter våbenloven eller denne bekendtgørelse kan det pågældende våben og ammunition mv. efter politiets bestemmelse herom besiddes i 4 uger efter tilladelsens udløb, jf. dog stk. 4

og stk. 5 .

Stk 2. Inden udløbet af den i stk. 1

fastsatte frist skal der til politiet indgives ansøgning om tilladelse, jf. dog stk. 5 , eller ske afhændelse.

Stk 3. Tilbagekaldes en tilladelse, et samtykke, en våbenpåtegning eller en godkendelse efter våbenloven eller denne bekendtgørelse kan det pågældende våben og ammunition mv. besiddes i indtil 10 dage efter tilbagekaldelsen, jf. dog stk. 4

og 5 . Tilsvarende gælder, hvis en tilladelse, et samtykke, en våbenpåtegning eller en godkendelse efter våbenloven eller denne bekendtgørelse bortfalder efter § 48 a, stk. 1 . Fristen for afhændelse efter 2. pkt. , regnes fra domsafsigelsen i første instans eller fra beslutningen om tilhold, opholdsforbud eller bortvisning er forkyndt, hvis indehaveren i forbindelse med meddelelse af våbentilladelsen mv. er orienteret om indholdet af § 48 a , og ellers fra det tidspunkt, hvor indehaveren er orienteret om, at den pågældende tilladelse mv. er bortfaldet efter § 48 a, stk. 1 .

Stk 4. Politiet kan bestemme, at våben og ammunition mv., som er omfattet af stk. 1

eller stk. 3 , straks skal deponeres hos politiet eller en anden myndighed.

Stk 5. Politiet kan under særlige omstændigheder fastsætte en længere frist end anført i stk. 1

og stk. 3 .

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her