Bekendtgørelse om våben og ammunition mv. § 5
Bekendtgørelse om våben og ammunition mv..
Bekendtgørelse nr. 2531 af 20. december 2021, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1036 af 6. juli 2023, bekendtgørelse nr. 466 af 12. maj 2025, bekendtgørelse nr. 1021 af 9. juli 2025, bekendtgørelse nr. 164 af 23. januar 2026 og bekendtgørelse nr. 165 af 23. januar 2026I medfør af § 1, stk. 1 og 3-5 , § 1 a , § 2, stk. 1 , 2 og 5 , § 2 a, stk. 3 og 5 , § 2 b , § 2 c, stk. 1 , § 2 e , § 2 f, stk. 2 , § 2 g , § 2 h , § 3, stk. 1-3 , § 4 , § 4 a , § 4 b , § 6, stk. 1 og 5-8 , § 6 a, stk. 1 , § 9, stk. 1 og 2 , og § 10, stk. 3, i lov om våben og eksplosivstoffer m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1736 af 26. august 2021, og § 40, stk. 5, i lov om jagt og vildtforvaltning , jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 21. marts 2019, fastsættes:
§ 5
Skydevåben mv.
Politiet meddeler tilladelse efter våbenlovens § 1 og § 2 , jf. dog stk. 2-3 .
Stk 2. Politiets Efterretningstjeneste meddeler tilladelse til indførsel efter våbenlovens § 1 , og tilladelse efter våbenlovens § 2 og § 6, stk. 1 , til ansatte ved herværende udenlandske ambassader og tilrejsende udenlandske livvagter hvis tilladelsen er til brug for ansættelsesforholdet og vedrører:
1) håndskydevåben og ammunition hertil,
2) de dele til håndskydevåben og til ammunition, som er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 2 og 3 , eller
3) de genstande, som er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 5 .
Stk 3. Politiets Efterretningstjeneste meddeler tilladelse til indførsel efter våbenlovens § 1, stk. 1 , og tilladelse efter § 2 , og § 6, stk. 1 , til polititjenestemænd tilknyttet udenlandske indsatsstyrker, hvis tilladelsen er til brug for ansættelsesforholdet.
Stk 4. Politiets Efterretningstjeneste kan ikke meddele tilladelse til ansatte ved herværende udenlandske ambassader til de våben mv., der fremgår af våbencirkulærets § 20 a, stk. 1, nr. 1-6.
Stk 5. En våbentilladelse omfatter alene det eller de konkrete våben, som er angivet i tilladelsen, medmindre andet er bestemt i denne bekendtgørelse.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her