Bekendtgørelse om våben og ammunition mv. § 35
Bekendtgørelse om våben og ammunition mv..
Bekendtgørelse nr. 2531 af 20. december 2021, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1036 af 6. juli 2023, bekendtgørelse nr. 466 af 12. maj 2025, bekendtgørelse nr. 1021 af 9. juli 2025, bekendtgørelse nr. 164 af 23. januar 2026 og bekendtgørelse nr. 165 af 23. januar 2026I medfør af § 1, stk. 1 og 3-5 , § 1 a , § 2, stk. 1 , 2 og 5 , § 2 a, stk. 3 og 5 , § 2 b , § 2 c, stk. 1 , § 2 e , § 2 f, stk. 2 , § 2 g , § 2 h , § 3, stk. 1-3 , § 4 , § 4 a , § 4 b , § 6, stk. 1 og 5-8 , § 6 a, stk. 1 , § 9, stk. 1 og 2 , og § 10, stk. 3, i lov om våben og eksplosivstoffer m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1736 af 26. august 2021, og § 40, stk. 5, i lov om jagt og vildtforvaltning , jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 21. marts 2019, fastsættes:
§ 35
Produkter omfattet af de kategorier fra Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr, der er opført i bilag 1 til denne bekendtgørelse, kan udføres til et andet EU- eller EØS-land (generel tilladelse), hvis:
1) modtageren er etableret i et EU- eller EØS-land, der deltager i et mellemstatsligt samarbejdsprogram med Danmark vedrørende udvikling, produktion eller anvendelse af det eller de pågældende produkter,
2) udførslen er midlertidig, herunder med henblik på demonstration, vurdering, afprøvning, udstilling, vedligeholdelse eller reparation, eller
3) udførslen sker inden for rimelig tid efter ophør af det formål, der begrundede indførslen, herunder med henblik på demonstration, vurdering, afprøvning, udstilling, vedligeholdelse eller reparation i Danmark.
Stk 2. Produkter omfattet af de kategorier fra Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr, der er opført i bilag 1 eller bilag 2 til denne bekendtgørelse, kan udføres til et andet EU- eller EØS-land (generel tilladelse), hvis modtageren er en virksomhed, der er certificeret i overensstemmelse med artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet.
Stk 3. Produkter omfattet af de kategorier fra Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr, der er opført i bilag 1 eller bilag 3 til denne bekendtgørelse, kan udføres til et andet EU- eller EØS-land (generel tilladelse), hvis modtageren er medlemsstatens væbnede styrker eller en ordregivende myndighed på forsvarsområdet, der foretager indkøb, som udelukkende er til brug for medlemsstatens væbnede styrker.
Stk 4. En juridisk eller fysisk person, der for første gang udfører produkter i medfør af stk. 1-3 , skal senest fem hverdage før udførslen skriftligt underrette Rigspolitiet herom.
Stk 5. En underretning efter stk. 4 skal indeholde følgende oplysninger:
1) Identifikation af den juridiske eller fysiske person, der udfører produkter i medfør af stk. 1-3 , herunder navn, adresse, evt. CVR-nummer, kontaktperson og kontaktoplysninger.
2) Navn og adresse på modtager.
3) Dokumentation for, at udførslen er omfattet af stk. 1-3 .
Stk 6. Produkter udført efter stk. 1, nr. 2 , skal returneres til Danmark, når formålet med udførslen har fundet sted, dog senest 24 måneder efter udførslen har fundet sted.
Stk 7. Der kan dog ikke udføres produkter i medfør af stk. 1-3 , hvis de pågældende produkter udføres til sanktionsramte entiteter, eller hvis den fysiske eller juridiske person, der udfører produkterne, er bekendt med, at de pågældende produkter vil blive videreudført til et land, der er underlagt en våbenembargo vedtaget i FN, OSCE eller EU, eller til andre sanktionsramte entiteter.
Stk 8. Der kan endvidere ikke udføres produkter i medfør af stk. 1-3 , hvis de pågældende produkter udføres i strid med Danmarks internationale forpligtelser, eller hvis den fysiske eller juridiske person, der udfører produkterne, er bekendt med, at de pågældende produkter vil blive videreudført i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Stk 9. Der kan endvidere ikke udføres produkter i medfør af stk. 1-3 , hvis den fysiske eller juridiske person, der udfører produkterne, er bekendt med, at de pågældende produkter vil blive videreudført til en slutbruger uden for et EU-, EØS- eller NATO-land.
Stk 10. En juridisk eller fysisk person, der udfører produkter i medfør af stk. 1-3 , er forpligtet til at oplyse modtageren om de vilkår og betingelser, der til enhver tid gælder for tilladelsen.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her