Bekendtgørelse om udstationeringsvilkår ved udførelse af cabotagekørsel, den indledende eller afsluttende vejstrækning af kombineret transport og ikkebilateral international transport § 3

Bekendtgørelse om udstationeringsvilkår ved udførelse af cabotagekørsel, den indledende eller afsluttende vejstrækning af kombineret transport og ikkebilateral international transport.

Bekendtgørelse nr. 477 af 22. maj 2026

I medfør af § 6 d, stk. 3-5

, § 6 e, stk. 2 , § 6 g, stk. 3 , § 17, stk. 2, 1. pkt. , og § 17 c, stk. 1, i lov om godskørsel , jf. lovbekendtgørelse nr. 327 af 23. marts 2024, § 21, stk. 3-5 , § 21 a, stk. 2 , § 21 c, stk. 3 , § 22, stk. 2, 1. pkt. , og § 22 c, stk. 1, i lov om buskørsel , jf. lovbekendtgørelse nr. 542 af 15. maj 2023, og efter forhandling med Justitsministeriet, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 6 og § 7, i bekendtgørelse nr. 787 af 18. juni 2025 om Færdselsstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang :

§ 3

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse, når virksomheder i forbindelse med en bilateral godstransport foretager én på- og/eller aflæsningsaktivitet i de medlemsstater eller tredjelande, som føreren krydser. Det er en forudsætning, at føreren er begrænset til enten én på- og/eller aflæsningsaktivitet mellem to forskellige medlemsstater eller en medlemsstat og et tredjeland.

Stk 2. Førere omfattet af stk. 1

, skal efter anmodning fremvise beviset på den relevante bilaterale internationale transport, såsom et elektronisk fragtbrev (e-CMR) eller dokumentation, jf. artikel 8, stk. 3 , i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel, til politiet eller Færdselsstyrelsen i forbindelse med kontrol på vejene.

Stk 3. Hvor en bilateral godstransport, der påbegyndes fra etableringsmedlemsstaten, og hvor der ikke blev udført nogen supplerende aktivitet, følges af en bilateral godstransport til etableringsmedlemsstaten, finder undtagelsen i stk. 1

anvendelse for højst to supplerende på- og/eller aflæsningsaktiviteter.

Stk 4. Stk. 1

finder udelukkende anvendelse for førere af køretøjer, der er påmonteret intelligente takografer, som overholder kravet om automatisk registrering af grænsepassager og supplerende aktiviteter, der er nævnt i artikel 8, stk. 1, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her