Bekendtgørelse om udgangstilladelse m.v. til personer, der er anbragt i hospital eller institution i henhold til strafferetlig afgørelse eller i medfør af farlighedsdekret § 17
Bekendtgørelse om udgangstilladelse m.v. til personer, der er anbragt i hospital eller institution i henhold til strafferetlig afgørelse eller i medfør af farlighedsdekret.
Bekendtgørelse nr. 1492 af 5. december 2024I medfør af § 41 a i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1045 af 18. september 2024, § 765, stk. 6 , og § 811, stk. 2, i lov om rettens pleje , jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 5. november 2024, samt § 73 a, stk. 1 , og § 74 a, stk. 4, i straffeloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1145 af 5. november 2024, og efter forhandling med social- og boligministeren og indenrigs- og sundhedsministeren fastsættes:
§ 17
Orientering af andre myndigheder
Hospitalets eller institutionens ledelse orienterer den myndighed, der har truffet afgørelse om tilladelse til udgang m.v. i følgende tilfælde:
1) Når der efter bemyndigelse træffes afgørelse om tilbagekaldelse af udgang.
2) Når en udgang ikke forløber planmæssigt.
Stk 2. Hospitalet eller institutionens ledelse eller kommunalbestyrelsen orienterer statsadvokaten i følgende tilfælde:
1) Når der træffes afgørelse om udgang til uopsættelig indlæggelse efter § 1, nr. 5 , § 2, nr. 4 , § 3, nr. 4 , og § 6, stk. 1, nr. 4 .
2) Ved første uledsagede udgang uden for afdelingens eller institutionens område for en person, der er dømt til anbringelse efter straffelovens §§ 68 , 69 og 73 for personfarlig kriminalitet eller en seksualforbrydelse, hvis statsadvokaten har anmodet hospitalet eller kommunen om underretning, jf. retsplejelovens § 741 g .
3) Ved undvigelse.
Stk 3. Hospitalets eller institutionens ledelse eller kommunalbestyrelsen orienterer politidirektøren ved undvigelse af en person, der er dømt til anbringelse efter straffelovens §§ 68 , 69 , 73 eller 74 a .
Stk 4. Politidirektøren orienterer statsadvokaten, når der sker ophør eller ændring af foranstaltningen for en person, der er dømt til anbringelse efter straffelovens §§ 68 , 69 eller 73 for personfarlig kriminalitet eller en seksualforbrydelse.
Stk 5. Institutionens ledelse orienterer politidirektøren, når der træffes afgørelse om udgang til uopsættelig indlæggelse efter § 8, nr. 3 .
Stk 6. Hospitalets ledelse orienterer Justitsministeriet, når der træffes afgørelse om udgang til uopsættelig indlæggelse efter § 6, stk. 1, nr. 4 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her