Bekendtgørelse om udbud af public service-radiokanal med tilhørende sendemuligheder (den fjerde FM-kanal og DAB) § 30

Bekendtgørelse om udbud af public service-radiokanal med tilhørende sendemuligheder (den fjerde FM-kanal og DAB).

Bekendtgørelse nr. 267 af 25. marts 2019

I medfør af § 45, stk. 5, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

, jf. lovbekendtgørelse nr. 248 af 16. marts 2019, fastsættes:

Kapitel 9. Radio- og tv-nævnets vurdering af ansøgninger

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 30

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Vurdering af ansøgning ud fra pointskala

Radio- og tv-nævnet opstiller for hvert af de i § 29

nævnte kriterier en pointskala, der anvendes ved bedømmelsen af ansøgningerne. Ved vurderingen beregnes hver ansøgers samlede antal point med anvendelse af de i § 29 nævnte procentvægte.

Stk 2. Såfremt to eller flere ansøgere opnår samme højeste pointantal, foretages udvælgelsen af vinderen ved lodtrækning af Radio- og tv-nævnet.

Stk 3. Nævnet kan indhente sagkyndig bistand fra revisorer, konsulentfirmaer eller lignende i forbindelse med sin vurdering af delkriterierne i § 29

.

Stk 4. Radio- og tv-nævnet lægger i vurderingen vægt på følgende:

  1. 1) Kvaliteten og realismen i ansøgers plan for driften, herunder dokumentationen for, at ansøger besidder tilstrækkelige ressourcer og kompetencer – såvel ledelsesmæssige, medarbejdermæssige som økonomiske – til gennemførelse af planen, herunder opfyldelse af minimumskravene, jf. §§ 2-11

    , og programplanerne, jf. § 23 , gennem hele tilladelsesperioden.

  2. 2) Størrelsen af det samlede tilskud for hele tilladelsesperioden, idet et lavere bud tildeles flere point end et højere bud. Radio- og tv-nævnet vil opstille en pointskala, hvor det laveste, ikke unormalt lave bud opnår maksimumpoint, og de øvrige bud opnår point gradueret efter en fastsat økonomisk ramme.

  3. 3) Ansøgers bindende tilsagn om programindhold. Der gives point for programvirksomhedens indhold m.v. i henhold til den i ansøgningen beskrevne virksomhed, jf. § 23

    , idet ansøgers plan for at producere programindhold, herunder originale nyheder og aktualitetsprogrammer, der dækker hele Danmark, tillægges særlig vægt.

Stk 5. Radio- og tv-nævnet vil ved vurderingen af størrelsen af det samlede tilskud for hele tilladelsesperioden, jf. stk. 4, nr. 2

, efter forudgående partshøring afvise ansøgere, der har afgivet unormalt lave bud, som vurderes at være under et realistisk minimum til opfyldelse af de forpligtelser, der følger af tilladelsen.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her