Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge § 17

Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.

Bekendtgørelse nr. 39 af 12. januar 2026

I medfør af § 46, stk. 7

, § 51 a , § 56 a, stk. 7 , § 57 a, stk. 8 , § 58, stk. 1, nr. 1-3 , § 59, stk. 4 , § 60, stk. 8 , § 62, stk. 10 , § 63, stk. 5 , § 73, stk. 9 , § 84, stk. 10 , og § 85 e, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025, som ændret ved lov nr. 1627 af 16. december 2025 og lov nr. 1750 af 29. december 2025, fastsættes efter bemyndigelse:

Kapitel 3. Fradrag for arbejde m.v.

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 17

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Frivilligt, ulønnet arbejde kan udføres uden fradrag efter de regler, der fremgår af stk. 3-6

. Ved frivilligt, ulønnet arbejde forstås arbejde, som et medlem udfører ulønnet for frivillige organisationer, foreninger eller lignende, og som kan udbydes som almindeligt lønarbejde.

Stk 2. En frivillig organisation, forening eller lignende, jf. stk. 1

, skal opfylde følgende betingelser:

  1. 1) Organisationen m.v. er frivilligt grundlagt hvilket betyder, at organisationen m.v. ikke må være fastlagt i lovgivningen, og organisationen m.v. skal kunne beslutte at nedlægge sig selv.

  2. 2) Organisationens m.v. primære formål er ikke at skabe overskud, og et evt. overskud må ikke udloddes til ejerne, f.eks. foreningens medlemmer eller andre, men skal investeres i opfyldelse af organisationens formål.

  3. 3) Det frivillige arbejde er en betydningsfuld del af organisationens m.v. grundlag. Mindstekravet er, at bestyrelsen yder en ulønnet, frivillig indsats.

  4. 4) Der er frivilligt medlemskab af organisationen m.v.

Stk 3. Frivilligt, ulønnet arbejde kan udføres uden fradrag i op til 44 timer om måneden, jf. dog stk. 5

. De 44 timer regnes som et gennemsnit over en udbetalingsperiode, jf. § 2, stk. 1 . Arbejde herudover medfører fradrag.

Stk 4. Frivilligt, ulønnet arbejde, der vedrører primær drift og vedligeholdelse, medfører fradrag, jf. dog stk. 5 og 6

.

Stk 5. Frivilligt, ulønnet arbejde, der vedrører primær drift i mindre organisationer m.v., medfører ikke fradrag, hvis arbejdet altid har været udført af ulønnet arbejdskraft, og arbejdet i lignende organisationer m.v. udføres af ulønnet arbejdskraft.

Stk 6. Frivilligt, ulønnet arbejde, der vedrører vedligeholdelse i mindre organisationer, medfører ikke fradrag, hvis

  1. 1) arbejdet kan sidestilles med almindelig vedligeholdelse og reparation af egen bolig, jf. § 18, stk. 3

    ,

  2. 2) arbejdet udføres lejlighedsvist,

  3. 3) arbejdet altid har været udført af ulønnet arbejdskraft i organisationen m.v.,

  4. 4) arbejdet i lignende organisationer m.v. udføres af ulønnet arbejdskraft, og

  5. 5) arbejdet kan udføres, uden at der kræves autorisation.

Stk 7. Arbejdet skal udføres, uden at medlemmet er underlagt sædvanlige ansættelsesretlige pligter.

Stk 8. Et medlem, der modtager dagpenge, og som udfører frivilligt, ulønnet arbejde skal skriftligt oplyse a-kassen om arbejdets art og varighed, samt hvilken organisation m.v., arbejdet udføres for.

Stk 9. Fradraget sker i den måned, hvor arbejdet udføres.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her