Bekendtgørelse om tredjepartsbetalinger m.v. § 1
Bekendtgørelse om tredjepartsbetalinger m.v..
Bekendtgørelse nr. 679 af 24. juli 2026I medfør af § 45, stk. 2 og 3 , § 48, stk. 4 , og § 270, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter , jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 26. april 2026, § 50, stk. 3 , og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 432 af 16. april 2026 og § 7, stk. 2 , og § 26, stk. 4, i lov om investeringsrådgivere og boligkreditformidlere , jf. lovbekendtgørelse nr. 1537 af 18. november 2025, fastsættes:
Kapitel 1. Anvendelsesområde
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 1
Denne bekendtgørelse gælder for følgende virksomheder, jf. dog stk. 2-4 :
1) Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, der yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter.
2) Investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde, når de yder investeringsservice eller accessoriske tjenesteydelser efter deres tilladelse.
3) Investeringsrådgivere omfattet af lov om investeringsrådgivere og boligkreditformidlere.
4) Investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse til investeringsservice eller -aktiviteter i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver virksomhed her i landet gennem en filial eller en tilknyttet agent etableret her i landet.
5) Administrationsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde, når de yder investeringsservice eller accessoriske tjenesteydelser efter deres tilladelse, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver virksomhed her i landet gennem en filial.
6) Filialer af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til investeringsservice eller -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, når filialen udøver sådan virksomhed her i landet.
7) Kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til investeringsservice eller -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, når dette foregår som grænseoverskridende aktiviteter uden filialetablering.
Stk 2. §§ 3 og 5 gælder for pengeinstitutter i forbindelse med en kundes opsparing i puljer omfattet af regler udstedt i medfør af § 50, stk. 4, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed .
Stk 3. Bekendtgørelsen gælder ikke, når virksomheden udfører ordrer for kunders regning, handler for egen regning eller modtager og formidler ordrer fra kunder, hvis kunden er en godkendt modpart, jf. bilag 2 til bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.
Stk 4. Bekendtgørelsen gælder ikke for transaktioner, der indgås i henhold til de regler, der gælder for en multilateral handelsfacilitet, mellem dennes medlemmer eller deltagere eller mellem en multilateral handelsfacilitet og dennes medlemmer eller deltagere for så vidt angår anvendelsen af en multilateral handelsfacilitet her i landet eller i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Bekendtgørelsen gælder dog for en multilateral handelsfacilitets medlemmer eller deltagere, når de på kundernes vegne udfører disses ordrer gennem en multilateral handelsfacilitets systemer.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her