Bekendtgørelse om tredjepartsbetalinger m.v. kapitel 3
Bekendtgørelse om tredjepartsbetalinger m.v..
Bekendtgørelse nr. 679 af 24. juli 2026I medfør af § 45, stk. 2 og 3 , § 48, stk. 4 , og § 270, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter , jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 26. april 2026, § 50, stk. 3 , og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 432 af 16. april 2026 og § 7, stk. 2 , og § 26, stk. 4, i lov om investeringsrådgivere og boligkreditformidlere , jf. lovbekendtgørelse nr. 1537 af 18. november 2025, fastsættes:
Kapitel 3. Ikke-uafhængig investeringsrådgivning og anden investeringsservice
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 6
Modtagelse eller betaling af gebyrer, provisioner eller naturalieydelser
En virksomhed, der leverer anden investeringsservice eller accessorisk tjenesteydelse end nævnt i § 3, stk. 1 , må ikke i forbindelse med levering af den pågældende tjenesteydelse til kunden modtage eller betale gebyrer, provisioner eller naturalieydelser fra eller til tredjepart, jf. dog stk. 3 , medmindre alle tre følgende betingelser er opfyldt:
1) Gebyret, provisionen eller naturalieydelsen er udformet med henblik på at øge kvaliteten af den tjenesteydelse, som virksomheden yder til kunden, jf. § 7 .
2) Gebyret, provisionen eller naturalieydelsen ikke giver anledning til interessekonflikter med virksomhedens pligt til at handle redeligt og professionelt i overensstemmelse med kundens bedste interesse.
3) Virksomheden har oplyst kunden forud for leveringen af den pågældende tjenesteydelse om gebyret, provisionen eller naturalieydelsen, jf. § 9, stk. 1, nr. 1 og 2 .
Stk 2. Virksomheden skal, hvor det er relevant, informere kunden om mekanismer til overførsel til kunden af gebyrer, provisioner og penge og naturalieydelser, der modtages i forbindelse med ydelsen af investeringsservicen eller leveringen af den accessoriske tjenesteydelse.
Stk 3. Virksomheden skal opfylde kravene i stk. 1, nr. 1 , jf. § 7 , på løbende basis, så længe denne betaler eller modtager gebyrer, provisioner eller naturalieydelser.
Stk 4. Stk. 1 omfatter ikke gebyrer, provisioner eller naturalieydelser, som gør det muligt eller er nødvendige for virksomhedens levering af investeringsservice eller accessorisk tjenesteydelse, såsom opbevaringsgebyrer, afviklings- og vekslingsgebyrer, lovbestemte afgifter og salærer, og som på grund af deres art ikke giver anledning til interessekonflikter med virksomhedens pligt til at handle redeligt og professionelt i overensstemmelse med kundens bedste interesse.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her