Bekendtgørelse om toldbehandling § 42
Bekendtgørelse om toldbehandling.
Bekendtgørelse nr. 593 af 26. juni 2026I medfør af § 2, stk. 2 , § 4 , § 5 , § 7 , § 10, stk. 3 , § 10 c, stk. 5 , § 10 d, stk. 6 , § 11 a, stk. 3 , § 14, stk. 1 , § 16, stk. 6 , § 17, stk. 2 og 4 , § 18, stk. 3 , § 19, stk. 1 , § 21 , § 22 , § 26 , § 30, stk. 4 og 5 , § 47 , § 57 , § 58 , § 59 , § 61, stk. 2 , § 63 , § 65 , § 68, stk. 1 , og § 79 a i toldloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 4. januar 2022, § 35, stk. 1 og 4, i skatteforvaltningsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1228 af 13. oktober 2025, og § 1, stk. 7, i landbrugsstøtteloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 6. februar 2020, fastsættes:
Kapitel 4. Toldbehandling af befordringsmidler
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 42
Særlige bestemmelser om skibe
Havnemyndigheder samt virksomheder, der driver havne, skal til Skatteforvaltningen afgive de oplysninger, som de er i besiddelse af, vedrørende skibes forventede og faktiske ankomst og afgang samt om uanmeldte skibes ankomst. Skatteforvaltningen fastsætter de nærmere betingelser for afgivelse af disse oplysninger.
Stk 2. Føreren af fragtskibe og færger skal ved ankomsten til en havn i det danske toldområde fra et tredjeland indgive en elektronisk meddelelse om skibets ankomst til Skatteforvaltningen.
Stk 3. Føreren af fragtskibe og færger skal ved ankomst til en havn i det danske toldområde fra et andet sted i EU’s toldområde indgive en elektronisk meddelelse om skibets ankomst til Skatteforvaltningen, såfremt skibet som ladning medbringer uberigtigede varer eller varer, der er lastet i et tredjeland. Denne meddelelse skal være afgivet, inden varer losses.
Stk 4. Føreren af fiske- og fangstfartøjer, som er konstrueret til erhvervsmæssigt havfiskeri, skal ved ankomst til en havn i det danske toldområde indgive en elektronisk meddelelse om skibets ankomst til Skatteforvaltningen, såfremt skibet som ladning medbringer uberigtigede varer eller varer, der er lastet i tredjeland. Denne meddelelse skal være afgivet, inden varer losses.
Stk 5. Føreren af fragtskibe og færger skal inden afgang fra en havn i det danske toldområde til et tredjeland indgive en elektronisk meddelelse om skibets afgang til Skatteforvaltningen, såfremt skibet har lastet varer.
Stk 6. Føreren af fragtskibe og færger skal inden afgang fra en havn i det danske toldområde til et andet sted i EU’s toldområde indgive en elektronisk meddelelse om skibets afgang til Skatteforvaltningen, såfremt skibet som ladning har lastet uberigtigede varer eller varer, der er bestemt til eksport ud af EU.
Stk 7. Føreren af fiske- og fangstfartøjer, som er konstrueret til erhvervsmæssigt havfiskeri, skal inden afgang fra en havn i det danske toldområde indgive en elektronisk meddelelse om skibets afgang til Skatteforvaltningen, såfremt skibet som ladning har lastet uberigtigede varer eller varer, der er bestemt til eksport ud af EU.
Stk 8. Bestemmelserne i stk. 3 og 6 finder tilsvarende anvendelse på skibe, der ankommer fra eller afgår til et land, som EU har indgået aftale med om sikkerhedsforanstaltninger baseret på EU-lovgivningen.
Stk 9. De i stk. 2-8 nævnte meddelelser skal indeholde de oplysninger, der fastsættes af Skatteforvaltningen.
Stk 10. Føreren af øvrige skibe skal, ved ankomsten til en havn i det danske toldområde fra et tredjeland og før afsejling til et tredjeland, elektronisk, mundtligt eller pr. e-mail anmelde over for Skatteforvaltningen, hvorfra skibet kommer, eller hvortil det skal sejle samt hvilke varer, det medfører. Dette gælder ligeledes, hvis skibet ankommer fra et andet sted i EU’s toldområde og medbringer uberigtigede varer som ladning eller proviant.
Stk 11. En dertil bemyndiget person kan i stedet for føreren afgive de nødvendige oplysninger som nævnt i stk. 2-10 til Skatteforvaltningen.
Stk 12. Skibes landsætning og ombordtagning af passagerer samt landsætning af besætningsmedlemmer skal anmeldes forud over for Skatteforvaltningen, elektronisk, mundtligt eller pr. e-mail og må ikke påbegyndes, før tilladelse foreligger.
Stk 13. Passagerskibe i rutefart og færger, der ankommer efter en forud meddelt fartplan, er undtaget fra stk. 12 . Skatteforvaltningen kan dog regulere landsætning og ombordtagning af passagerer.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her