Bekendtgørelse om tjenestepligt for forsvarets personel i forbindelse med uddannelse § 2

Bekendtgørelse om tjenestepligt for forsvarets personel i forbindelse med uddannelse.

Bekendtgørelse nr. 828 af 10. december 1990

I medfør af § 12 i lov om forsvarets personel

, jf. lovbekendtgørelse nr. 822 af 8. december 1986, og § 16 i lov nr. 231 af 26. maj 1982 om hjemmeværnet fastsættes:

Kapitel 1. Fastsættelse af tjenestepligt

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 2

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Personel, der er indforstået med at gennemgå uddannelse, hvor omkostningerne afholdes af forsvaret, skal, inden uddannelsen påbegyndes, påtage sig tjenestepligt i forsvaret.

Stk 2. Tjenestepligtens længde fastsættes på grundlag af længden af den pågældende uddannelse og de dermed forbundne omkostninger og fastsættes for samme eller sammenlignelige uddannelser ens for alle ansatte.

Stk 3. Forsvarschefen bemyndiges til inden for eget område og efter forhandling med de berørte personelorganisationer at fastsætte generelle og specielle bestemmelser for varigheden af den med den enkelte uddannelse forbundne tjenestepligt, jf. stk. 2

. Disse bestemmelser er vejledende for øvrige i § 1 anførte myndighedsområder.

Stk 4. Tjenestepligten omfatter uddannelsestiden og en periode efter endt uddannelse.

Stk 5. Gennemgås flere uddannelser med tilknyttet tjenestepligt sker der ikke sammenlægning af tjenestepligtsperioderne, men disse afvikles sideløbende. Den senest udløbende tjenestepligtsperiode vil i sådanne tilfælde være afgørende for tjenestepligtens ophør.

Stk 6. En tjenestepligt bortfalder normalt, hvis den ansatte ikke senest 1 år efter uddannelsens afslutning bliver beskæftiget med arbejde, hvortil den pågældende uddannelse er relevant.

Stk 7. En evnetuel resterende tjenestepligtsperiode bortfalder ved afsked på grund af alder og helbredsbetinget utjenstdygtighed eller ved det fyldte 60. år.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her