Bekendtgørelse om tilskud til retshjælpskontorer og advokatvagter § 4

Bekendtgørelse om tilskud til retshjælpskontorer og advokatvagter.

Bekendtgørelse nr. 637 af 11. juni 2014

I medfør af § 323, stk. 7

, og § 324 i lov om rettens pleje , jf. lovbekendtgørelse nr. 1139 af 24. september 2013, fastsættes:

§ 4

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Der kan ydes basistilskud til dækning af institutionens rimelige driftsudgifter, herunder:

  1. 1) Rimelig leje af lokaler eller anskaffelse af lokaler i øvrigt.

  2. 2) Et rimeligt honorar til lederen af institutionen og efter omstændighederne til rådgiverne. Honoraret skal som udgangspunkt fastsættes på timebasis.

  3. 3) Rimelig løn til eventuelt kontorpersonale.

  4. 4) Rimelige kontorholdsudgifter og eventuelt udgifter til uddannelse af rådgivere.

  5. 5) Rimelige udgifter til oplysningsvirksomhed.

Stk 2. Der kan kun ydes basistilskud til udgifter, der afholdes i det pågældende finansår.

Stk 3. Ved beregning af basistilskuddet lægges der vægt på institutionens budget for det pågældende finansår sammenholdt med regnskabet for det foregående finansår.

Stk 4. Der kan ved beregningen af, hvad der udgør en rimelig driftsudgift, lægges vægt på forholdet mellem størrelsen af det ydede tilskud til institutionens driftsudgifter og omfanget af den ydede retshjælp i det foregående finansår.

Stk 5. Såfremt en advokatvagt eller et retshjælpskontor modtager tilskud fra Justitsministeriet, som ikke er omfattet af reglerne i denne bekendtgørelse, fradrages dette tilskud i de udgifter, der er omfattet af stk. 1

, før basistilskud beregnes. Det samme gør sig gældende for eventuelle uforbrugte tilskud, jf. § 8 .

Stk 6. Såfremt ansøgningerne om basistilskud til dækning af udgifter, der er omfattet af stk. 1

, overstiger 82,5 % af den samlede retshjælpspulje, jf. § 3, stk. 2 , foretages en forholdsmæssig reduktion af basistilskud til de advokatvagter og retshjælpskontorer, hvis tilskudsberettigede udgifter overstiger 25.000 kr.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her