Bekendtgørelse om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge § 21
Bekendtgørelse om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge.
Bekendtgørelse nr. 686 af 11. august 2026I medfør af § 57 h, stk. 4 , § 57 i, stk. 4 , § 57 j, stk. 5 , § 64 b, stk. 2 , § 64 d, stk. 1 og 2 , § 64 e, stk. 3 , og § 64 f, stk. 3, i sundhedsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025, fastsættes:
§ 21
Hvis regionsrådet på baggrund af den foretagne undersøgelse af afvigende behandlingsmønstre, jf. § 20, stk. 2 , finder grundlag herfor, kan regionsrådet
1) tildele tandlægen en advarsel, eller
2) pålægge den enkelte tandlæge en højestegrænse på tandlægepraksissens behandlingsniveau pr. patient som helhed eller på enkeltydelser. Højestegrænsen sættes i forhold til landsgennemsnittet.
Stk 2. Den pågældende tandlæge kan, inden regionsrådet træffer beslutning i medfør af stk. 1 , kræve, at der foranstaltes et gennemsyn af journaler på klinikken til belysning af forholdene.
Stk 3. Ved en højestegrænse forstås en grænse for tandlægens behandlingsniveau pr. patient af ydelser, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, jf. § 1 .
Stk 4. En afvigelse fra lands- og regionsgennemsnittet, som ikke kan forklares på acceptabel vis, jf. § 20, stk. 4 , vil medføre fastsættelse af en højestegrænse.
Stk 5. Højestegrænsen kan iværksættes fra følgende kvartals begyndelse efter, at regionsrådet har truffet beslutning om fastsættelse af en højestegrænse og den pågældende tandlæge har modtaget orientering herom.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her