Bekendtgørelse om tekniske krav og forskrifter for tinglysningssystemet § 29
Bekendtgørelse om tekniske krav og forskrifter for tinglysningssystemet.
Bekendtgørelse nr. 1634 af 29. juni 2021I medfør af § 7, stk. 4 , § 50, stk. 1 , og § 50 d, stk. 1 og 3, i lov om tinglysning , jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 30. september 2014, som ændret ved lov nr. 550 af 30. maj 2017, og efter forhandling med finansministeren samt Domstolsstyrelsen fastsættes:
Kapitel 6. Sikkerhedsforanstaltninger for Tinglysningsretten
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 29
Tinglysningsretten fastsætter nærmere interne bestemmelser om sikkerhedsforanstaltninger ved retten til uddybning af de regler, der fremgår af bekendtgørelse nr. 535 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for domstolene. Bestemmelserne skal navnlig omfatte organisatoriske forhold og fysisk sikring, herunder sikkerhedsorganisation, administration af adgangskontrolordninger og autorisationsordninger samt kontrol med autorisationer. Der skal endvidere fastsættes instrukser, som fastlægger ansvaret for og beskriver behandling og destruktion af ind- og uddatamateriale samt anvendelse af edb-udstyr. Desuden skal der fastsættes retningslinjer for rettens tilsyn med overholdelsen af de fastsatte sikkerhedsforanstaltninger.
Stk 2. Der skal mellem Domstolsstyrelsen og leverandøren, jf. § 24, stk. 1 , indgås en skriftlig aftale, hvoraf det fremgår, at reglerne i den i stk. 1 nævnte bekendtgørelse ligeledes gælder for behandlingen ved leverandøren og dennes eventuelle underleverandører, jf. § 24, stk. 2 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her