Bekendtgørelse om synsfri sammenkobling af lastbil og påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg § 5
Bekendtgørelse om synsfri sammenkobling af lastbil og påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg.
Bekendtgørelse nr. 1006 af 9. oktober 2008I medfør af § 68, stk. 1 , § 70, stk. 3 , § 73, stk. 1 , og § 118, stk. 8, i færdselsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1276 af 24. oktober 2007, som ændret ved lov nr. 309 af 19. april 2006, fastsættes:
§ 5
Lastbil og udenlandsk sættevogn må kun sammenkobles synsfrit, hvis lastbilen er registreret til synsfri sammenkobling, og den udenlandske sættevogn
1) er forsynet med 2 tommer hovedbolt,
2) på alle hjul er forsynet med trykluftbremser, som kan tilsluttes lastbilens driftsbremse,
3) er forsynet med ABS (blokeringsfri bremser), der kan tilsluttes lastbilen, eller er forsynet med ALB (automatisk lastafhængig bremsekraftregulering), og
4) sættevognens el-anlæg skal kunne tilsluttes lastbilens el-anlæg.
Stk 2. § 4, stk. 1, nr. 2-5 , finder tilsvarende anvendelse for udenlandske sættevogne. Den udenlandske sættevogns faktiske hovedbolttryk, samlede faktiske akseltryk og faktiske totalvægt må dog aldrig overstige, hvad sættevognen er registreret eller godkendt til i sit hjemland.
Stk 3. Den udenlandske sættevogn skal være registreret i hjemlandet eller, såfremt sættevogne ikke registreres i vedkommende land, godkendt til kørsel i hjemlandet.
Stk 4. Lastbilens og den udenlandske sættevogns registreringsattest eller kopi heraf skal medbringes under kørslen og på forlangende forevises til politiet. Såfremt sættevogne ikke registreres i vedkommende land, skal i stedet medbringes bevis for sættevognens godkendelse til kørsel i hjemlandet.
Stk 5. Hvis der for lastbilen er udfærdiget koblingsattest, skal denne eller kopi heraf medbringes og benyttes i stedet for registreringsattesten.
Stk 6. Den udenlandske sættevogn skal være forsynet med den i hjemlandet udleverede nummerplade, såfremt sættevogne forsynes med egen nummerplade i vedkommende land.
Stk 7. Den udenlandske sættevogn skal bagpå være forsynet med hjemlandets nationalitetsmærke.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her