Bekendtgørelse om støtteordning til lønudgifter til kritisk personale i luftfartsselskaber i anledning af COVID-19-udbruddet § 4

Bekendtgørelse om støtteordning til lønudgifter til kritisk personale i luftfartsselskaber i anledning af COVID-19-udbruddet.

Bekendtgørelse nr. 1760 af 30. november 2020, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1918 af 11. december 2020

I medfør af akt nr. 262 af 30. juni 2020, akt nr. 324 af 1. oktober 2020, akt nr. 19 af 5. november 2020, akt nr. 107 af 10. december 2020 og tekstanmærkning nr. 121 ad 28.56.04. til § 28 på finanslov for finansåret 2020 fastsættes efter bemyndigelse:

§ 4

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Statslig støtte

Der ydes støtte til lønudgifter til kritisk personale som defineret i § 3, nr. 3

, der er nødvendigt for at opretholde selskabernes driftstilladelse til erhvervsmæssig flyvning (AOC) for perioden 1. oktober 2020 til 31. december 2020, jf. dog stk. 5 .

Stk 2. Der kan udbetales støtte til lønudgifter for perioden 1. oktober 2020 til 31. december 2020. Hvis en person også bestrider andre jobfunktioner, end de i § 3, nr. 3

, nævnte, kan der kun udbetales støtte svarende til den andel af arbejdstiden, der anvendes på de i § 3, nr. 3 , nævnte jobfunktioner. Der kan maksimalt udbetales 4 mio. kr. i støtte til et selskab.

Stk 3. Størrelsen på den samlede støttepakke til luftfartsselskaber og lufthavne, jf. § 1

, udgør i alt 259 mio. kr., hvoraf 40 mio. kr. kan udmøntes til luftfartsselskaber, jf. denne bekendtgørelse. Støtteordningen gælder for lønudgifter. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen administrerer ordningen, og administrationsomkostningerne skal dækkes inden for de 40 mio. kr., der er afsat til ordningen.

Stk 4. Hvis der ikke er midler til at imødekomme alle ansøgninger, tildeles midlerne forholdsmæssigt efter det ansøgte beløb.

Stk 5. Der kan alene ydes støtte til selskaber, der udfører følgende typer af flyvninger:

  1. 1) Ruteflyvninger med passagerer.

  2. 2) Charterflyvninger med passagerer.

  3. 3) Taxaflyvninger med passagerer.

Stk 6. Der kan alene ydes støtte til følgende lønudgifter:

  1. 1) Lønudgifter inkl. pensionsbidrag som de fremgår af lønsedlen.

  2. 2) Hensættelser til feriepenge.

Stk 7. Følgende lønudgifter er ikke omfattet af ordningen:

  1. 1) Bonusser, ekstraordinære løntillæg og lign.

Stk 8. En virksomhed kan maksimalt modtage 800.000 EUR i støtte efter denne ordning. Hvis virksomheden modtager anden støtte efter afsnit 3.1 i Kommissionens meddelelse 2020/C 91 I/01 af 20. marts 2020 om midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til støtte for økonomien under det nuværende COVID-19-udbrud, med senere ændringer, reduceres støttebeløbet, som kan tildeles efter denne ordning, tilsvarende.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her