Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter lov om social service § 7
Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter lov om social service.
Bekendtgørelse nr. 1480 af 5. december 2023I medfør af § 114, stk. 4, i lov om social service , jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 16. august 2023, som ændret ved lov nr. 753 af 13. juni 2023, fastsættes:
§ 7
Udmåling af støtten
Hvis betingelserne for støtte til køb af bil efter §§ 1-5 er opfyldt, ydes støtten til den billigste bil, som er egnet, set i forhold til ansøgerens behov. Støtten ydes som et rentefrit lån på indtil 213.000 kr. (2024-niveau) inkl. moms, dog højst bilens købesum.
Stk 2. Hvis prisen på den billigst egnede bil overstiger den fastsatte låneramme på 213.000 kr. (2024-niveau), ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem den fastsatte låneramme på 213.000 kr. (2024-niveau) og prisen på den billigst egnede bil.
Stk 3. Vurderingen af bilens egnethed efter stk. 1 og 2 er en helhedsvurdering. I vurderingen indgår ansøgerens samlede behov, herunder behovet for særlige indretninger i bilen.
Stk 4. Særlige indretninger, som bilen efterfølgende forsynes med på grund af ansøgerens helbredstilstand, og automatisk transmission, som bilen er forsynet med fra fabrikken, ydes som tilskud, jf. § 12 . Tilskud til automatisk transmission fratrækkes i bilens pris, før lånet udmåles.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her