Bekendtgørelse om statsrefusion m.v. af kommunale udgifter efter lov om byfornyelse og udvikling af byer § 2

Bekendtgørelse om statsrefusion m.v. af kommunale udgifter efter lov om byfornyelse og udvikling af byer.

Bekendtgørelse nr. 2116 af 11. december 2020

I medfør af § 7, stk. 3

, § 28 a, stk. 6 , og § 100 i lov om byfornyelse og udvikling af byer , jf. lovbekendtgørelse nr. 144 af 21. februar 2020, fastsættes:

§ 2

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

De udgifter vedrørende områdefornyelse og bygningsfornyelse m.v., som kommunalbestyrelsen i medfør af lov om byfornyelse og udvikling af byer kan opnå statsrefusion til, er opregnet i bilag 1. I bilag 2 er refusionssatserne for udgifter i medfør af lov om byfornyelse og udvikling af byer angivet.

Stk 2. Udgifter, som anmeldes til refusion i tilfælde, hvor staten over for kommunalbestyrelsen er regarant, jf. § 19, stk. 2

, og § 34, stk. 2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer , er ikke omfattet af denne bekendtgørelse. Det långivende institut skal ultimo året indberette størrelsen af den kommunale garanti og den statslige regaranti efter kapitel 3 og 4 i lov om byfornyelse og udvikling af byer . Indberetning sker til Udbetaling Danmark.

Stk 3. Udgifter, som er en følge af dispositioner, der er foretaget, før der er truffet en beslutning efter reglerne i lov om byfornyelse og udvikling af byer, kan ikke anmeldes til refusion, jf. dog stk. 4

og 5 .

Stk 4. Udgifter i forbindelse med udarbejdelse af et byfornyelsesprogram, jf. § 6, stk. 1, nr. 1, i lov om byfornyelse og udvikling af byer

, kan anmeldes til refusion, når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om områdefornyelse.

Stk 5. Udgifter til forsøg vedrørende bygningsfornyelse og områdefornyelse i medfør af §§ 96

og 97 i lov om byfornyelse og udvikling af byer kan anmeldes til refusion , før kommunen har truffet forsøgsbeslutning, eller før arbejderne iværksættes, hvis Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har givet kommunalbestyrelsen tilsagn herom.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her