Bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv. § 37
Bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv..
Bekendtgørelse nr. 830 af 25. september 2026I medfør af § 2, stk. 2 , og § 3 i lov nr. 131 af 28. marts 1984 om statens regnskabsvæsen m.v. fastsættes:
Kapitel 8. Aflæggelse af regnskab
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 37
Årsrapporter
Virksomheder omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 og 2 , skal udarbejde en årsrapport efter de af Økonomistyrelsen udsendte retningslinjer. Årsrapporten skal give et samlet, dækkende og pålideligt billede af den enkelte virksomheds økonomi, samt beskrive den enkelte virksomheds væsentlige faglige resultater.
Stk 2. Departementerne skal sende årsrapporterne for virksomheder, omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 , til Økonomistyrelsen. Økonomistyrelsen fastsætter den nærmere afleveringsdato for årsrapporterne og publicerer disse på sin hjemmeside.
Stk 3. Årsrapporten består af følgende elementer:
1) Beretning.
2) Faglige resultater.
3) Finansiel rapportering.
4) Påtegning.
Stk 4. Årsrapporten påtegnes af virksomhedens ledelse. Med påtegningen tilkendegives:
1) At årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser for både de faglige resultater og den finansielle rapportering.
2) At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
3) At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten.
Stk 5. For virksomheder omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 , skal årsrapporten endvidere omfatte de regnskabsmæssige forklaringer til brug for Rigsrevisionens bevillingskontrol. Rigsrevisionen kan herudover indhente nødvendige informationer mv. til brug for revisionen.
Stk 6. Departementerne skal udarbejde en årsrapport, der som minimum indeholder en finansiel rapportering, påtegning og de regnskabsmæssige forklaringer til brug for Rigsrevisionens bevillingskontrol.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her