Bekendtgørelse om social pension (førtidspension, seniorpension og folkepension) § 21
Bekendtgørelse om social pension (førtidspension, seniorpension og folkepension).
Bekendtgørelse nr. 533 af 16. juni 2026I medfør af § 2, stk. 3 , § 11, stk. 2 , § 12, stk. 2 , § 14, stk. 2 , § 14 a, stk. 5 , § 22 , § 29, stk. 3 , stk. 4, nr. 1, sidste pkt. , og stk. 9 , § 32 a, stk. 2 , stk. 3, nr. 1, sidste pkt. , og stk. 8 , § 33, stk. 10 , § 38 , § 39, stk. 10 , § 43 a, stk. 2 , § 46, stk. 6 , § 46 i , § 58 , § 60 , § 62, stk. 4 , og § 64 i lov om social pension , jf. lovbekendtgørelse nr. 1123 af 21. oktober 2024, som ændret ved lov nr. 1628 af 16. december 2025 og lov nr. 303 af 24. februar 2026, fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 6. Varmetillæg
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 21
Beregningsgrundlaget efter § 20, stk. 2 , nedsættes med tillæg efter § 14, stk. 3, i lov om social pension .
Stk 2. Beregningsgrundlaget nedsættes med den del af opvarmningsudgiften, der skønnes at vedrøre en eventuel logerende.
Stk 3. For pensionister med kollektiv varmeforsyning opgøres beregningsgrundlaget som varmeregningen med et standardfradrag på 10 pct. for udgifter til drift og vedligeholdelse af opvarmnings- og forsyningsanlæg. Ved kollektiv varmeforsyning forstås, at selve varmeproduktionen (omdannelsen af råstof til varmeenergi, herunder også produktion af elektricitet til elvarme) foregår fra et centralt sted uden for pensionistens bopæl. For de pensionister med kollektiv varmeforsyning efter 2. pkt., der ikke er omfattet af lejelovens § 72, stk. 4 , eller af § 52, stk. 2, 3. pkt., i lov om leje af almene boliger , er beregningsgrundlaget varmeregningen.
Stk 4. Beregningsgrundlaget kan maksimalt udgøre 31.700 kr. årligt (2026-niveau). Hvis husstanden består af mere end 2 personer over 18 år, forhøjes maksimumbeløbet på 31.700 kr. med 9.500 kr. (2026-niveau) pr. person ud over 2 personer.
Stk 5. Hvis der i husstanden, udover pensionisten og dennes eventuelle ægtefælle eller samlever, er flere personer over 18 år, deles beregningsgrundlaget forholdsmæssigt mellem disse personer.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her