Bekendtgørelse om skatteindberetning m.v. § 51
Bekendtgørelse om skatteindberetning m.v..
Bekendtgørelse nr. 1016 af 22. juni 2023, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1724 af 12. december 2023, bekendtgørelse nr. 885 af 26. juni 2024, bekendtgørelse nr. 1242 af 25. november 2024 og bekendtgørelse nr. 1158 af 9. september 2025I medfør af § 3 , § 4, stk. 1 , 2 og 4 , § 7 , § 8, stk. 4 , § 9, stk. 1 , § 10 , § 11, stk. 1 og 3 , § 11 a, stk. 3 , § 12, stk. 6 , § 13, stk. 5 , § 14, stk. 5 , § 15, stk. 4 , § 15 a, stk. 3 , § 16, stk. 4 , § 17, stk. 5 , § 18, stk. 5 , § 19, stk. 4 , § 21 , § 28, stk. 2 , § 28 a, stk. 3 , § 29, stk. 3 , § 29 a, stk. 4 , § 29 b, stk. 3 , § 31, stk. 2 , § 37 , § 41, stk. 4 , § 48, stk. 2 og 3 , § 49 , § 52, stk. 3 , § 54, stk. 8 , § 55 og § 59, stk. 2, i skatteindberetningsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1059 af 21. august 2025, som ændret ved lov nr. 409 af 29. april 2025, § 63, stk. 3, i skattekontrolloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2024, § 4, stk. 6, i lov om et indkomstregister , jf. lovbekendtgørelse nr. 1054 af 21. august 2025, § 19 C, stk. 6, i pensionsbeskatningsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1243 af 26. november 2024, og § 35, stk. 1 og 4, i skatteforvaltningsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 20. september 2024, fastsættes:
Kapitel 8. Indberetning efter skattekontrollovens § 63, stk. 3 (dødsboer)
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 51
Efter skattekontrollovens § 63, stk. 3 , skal skifteretten løbende indberette til Skatteforvaltningen om følgende forhold vedrørende hvert enkelt dødsbo, der behandles af skifteretten:
1) Identiteten af den indberetningspligtige skifteret.
2) Afdødes identitet som anvist i § 3, stk. 1 .
3) Datoen for dødsfaldet.
4) Skiftesagsnummer (SKS. NR.).
5) Om skifte efter afdøde sker her i landet.
6) Om der er mere end et bo efter afdøde.
7) Om afdøde var gift på dødstidspunktet. I givet fald oplyses ægtefællens identitet som anvist i § 3, stk. 1 .
8) Om boets behandlingsmåde oplyses:
a) Om boet er udlagt uden skiftebehandling, jf. dødsboskiftelovens kapitel 12 .
b) Om boet er udlagt til en efterlevende ægtefælle, jf. kapitel 13 i lov om skifte af dødsboer .
c) Om boet er udleveret til uskiftet bo, jf. kapitel 14 i lov om skifte af dødsboer .
d) Om boet er udleveret til privat skifte, jf. kapitel 15 i lov om skifte af dødsboer , herunder om boet er udleveret til forenklet privat skifte efter §§ 33 eller 34 i lov om skifte af dødsboer .
e) Om boet behandles ved bobestyrer, jf. kapitel 16 i lov om skifte af dødsboer , herunder om boet anses for insolvent på udleveringstidspunktet.
f) Om der er meddelt tilladelse til, at skæringsdagen udskydes, jf. § 66, stk. 2, i lov om skifte af dødsboer .
g) Om der er meddelt tilladelse til, at opgørelse vedrørende nærmere afgrænsede dele af boet foretages efter boets afslutning, jf. § 31, stk. 2 , eller § 66, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer .
9) Identiteten af den, der repræsenterer boet eller er boudlægsmodtager. Oplysningerne skal omfatte navn, adresse og cpr-nummer/cvr-nummer.
10) Identiteten af arvinger i boet, når det er udleveret til privat skifte, jf. § 25, stk. 1 , forenklet privat skifte, jf. § 33 , og bobestyrerbo efter § 36 i lov om skifte af dødsboer .
11) Opgørelse over aktiver og passiver pr. dødsdagen (åbningsstatus), når en sådan skal indgives til skifteretten.
12) Om en efterlevende ægtefælle er eller f.eks. på grund af arveafkald bliver eneste arving, når der bortses fra arvinger efter testamente.
13) Om et afsluttet bo genoptages.
14) Følgende dokumenter, hvis de foreligger:
a) Arveafkald.
b) Gaveerklæring afgivet til skifteretten.
c) Testamente.
d) Ægtepagt.
e) Gældsbreve medtaget som aktiver.
f) Gældsbreve medtaget som passiver.
g) Bankers proformaopgørelser over aktiver og passiver på dødsdagen.
15) Følgende dokumenter, hvis de foreligger:
Stk 2. Sker der efterfølgende ændringer i oplysninger, der er indberettet efter stk. 1 , herunder ændringer af boets behandlingsmåde, skal ændringen meddeles Skatteforvaltningen.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her