Bekendtgørelse om Skatteankestyrelsen § 14

Bekendtgørelse om Skatteankestyrelsen.

Bekendtgørelse nr. 2372 af 10. december 2021

I medfør af § 4 a, stk. 5

, § 35, stk. 1-4 , § 35 c, stk. 6 , og § 64 i skatteforvaltningsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 13. maj 2020, som ændret ved lov nr. 1125 af 19. november 2019 og lov nr. 2187 af 29. december 2020, og § 17, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige , jf. lovbekendtgørelse nr. 1332 af 16. juni 2021, fastsættes:

Kapitel 2. Regler om sagsmodtagelse og -behandling m.v.

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 14

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Sagsfremstilling

I de sager, hvor Skatteankestyrelsen efter skatteforvaltningslovens § 35 d, stk. 1

eller 4 , udarbejder en sagsfremstilling, skal sagsfremstillingen som minimum indeholde identifikationsoplysninger vedrørende klageren, en talmæssig opgørelse over klagepunkterne, hvor dette er relevant, en beskrivelse af klagens indhold med specifikation af klagepunkterne, en redegørelse for sagens faktiske forhold og et forslag til afgørelse med henvisning til relevante retsregler.

Stk 2. I sager, hvor klagen foreslås afvist, og klagen ikke er omfattet af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6

eller 7 , udarbejder Skatteankestyrelsen en sagsfremstilling efter stk. 1 , hvor oplysningerne nævnt i stk. 1 om klagens indhold og sagens faktiske forhold begrænses til kun at vedrøre afvisningen.

Stk 3. Hvis det er besluttet, at Skatteankestyrelsen skal foretage besigtigelse efter § 13, stk. 4

, med deltagelse af medlemmer fra ankenævn, udarbejder Skatteankestyrelsen til brug for besigtigelsen først en sagsfremstilling efter stk. 1 uden forslag til afgørelse. Skatteankestyrelsen sender denne sagsfremstilling til de medlemmer, der skal deltage i besigtigelsen. Efter besigtigelsen udarbejder og udsender Skatteankestyrelsen dernæst sagsfremstilling efter stk. 1 med forslag til afgørelse til klageren og eventuelle andre parter.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her