Bekendtgørelse om særligt tilskud til efterskoler og frie fagskoler som følge af covid-19 § 1
Bekendtgørelse om særligt tilskud til efterskoler og frie fagskoler som følge af covid-19.
Bekendtgørelse nr. 1329 af 9. september 2020I medfør af § 6, stk. 2, i lov nr. 241 af 19. marts 2020 om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19 , fastsættes:
§ 1
Tilskud til efterskoler og frie fagskoler som følge af faldende elevtal til skoleåret 2020/21
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet yder efter ansøgning tilskud til skoler omfattet af lov om efterskoler og frie fagskoler som kompensation for skolernes tab af indtægt fra statstilskud og deltagerbetaling per elev, som følge af faldende elevtal til skoleåret 2020/21.
Stk 2. For tilskud efter stk. 1 gælder følgende:
1) Tilskuddet omfatter det lavere antal elever, der er på skolen 5. september 2020 set i forhold til gennemsnittet i de tre forudgående skoleår. For skoler, der ikke har været aktive i tre år, beregnes tilskuddet på baggrund af det seneste eller de to seneste år.
2) Tilskuddet kan maksimalt udgøre 75 pct. af skolens mistede indtægter i 2021 fra statstilskud og deltagerbetaling, jf. dog stk. 4 .
Stk 3. Det tilskud, der kan ansøges om efter stk. 1 , fastsættes som gennemsnit per skoleform, hvor der desuden skelnes mellem, om skolen er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud eller ej.
Stk 4. Tilskud efter stk. 1 ydes inden for en samlet økonomisk ramme på 170 mio. kr. Hvis der ansøges om et større beløb end 170 mio. kr., reduceres skolernes tilskud efter stk. 2, nr. 2 , så der kompenseres med mindre end 75 pct.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her