Bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner § 24

Bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner.

Bekendtgørelse nr. 1529 af 5. december 2024

I medfør af § 199, stk. 12

, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 1013 af 21. august 2024, § 98, stk. 10 , og § 190, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 13. november 2024, § 193, stk. 13 , og § 316, stk. 1, i lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed , som ændret ved lov nr. 481 af 22. maj 2024, § 160, stk. 10 , og § 270, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter , jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af 1. marts 2024, og § 5, stk. 2 , og § 14, stk. 2, i lov om et skibsfinansieringsinstitut , jf. lovbekendtgørelse nr. 1873 af 5. december 2023, fastsættes og fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 5, i bekendtgørelse nr. 44 af 19. januar 2015 om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet :

Kapitel 3. Den interne revision

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 24

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

I virksomheder henholdsvis koncerner, der har en intern revision, skal revisionsarbejdet udføres i overensstemmelse med god revisorskik og i henhold til en revisionsaftale mellem den eksterne revision og revisionschefen. Revisionsaftalen kan udarbejdes for koncernen som helhed. Revisionsaftalen skal indeholde

  1. 1) en overordnet beskrivelse af hvilke revisionsopgaver, der skal udføres, og hvilke af disse opgaver, der påhviler henholdsvis den eksterne revision og den interne revision,

  2. 2) retningslinjer for samarbejdet mellem den eksterne revision og den interne revision, herunder for det arbejde den eksterne revision skal udføre i forbindelse med kontrol af den interne revisions arbejde, og

  3. 3) en beskrivelse af, hvordan og i hvilket omfang der udveksles oplysninger mellem den interne og eksterne revision om den udførte revision.

Stk 2. Hvis revisionschefen påtegner årsregnskabet, jf. § 20, stk. 4

, og § 30, stk. 2 , skal det fremgå af revisionsaftalen, at revisionschefen ved revisionen af årsregnskabet deltager i revisionen af de væsentlige og risikofyldte områder.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her