Bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner § 21

Bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner.

Bekendtgørelse nr. 1529 af 5. december 2024

I medfør af § 199, stk. 12

, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 1013 af 21. august 2024, § 98, stk. 10 , og § 190, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 13. november 2024, § 193, stk. 13 , og § 316, stk. 1, i lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed , som ændret ved lov nr. 481 af 22. maj 2024, § 160, stk. 10 , og § 270, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter , jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af 1. marts 2024, og § 5, stk. 2 , og § 14, stk. 2, i lov om et skibsfinansieringsinstitut , jf. lovbekendtgørelse nr. 1873 af 5. december 2023, fastsættes og fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 5, i bekendtgørelse nr. 44 af 19. januar 2015 om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet :

Kapitel 3. Den interne revision

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 21

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Den af intern revision udførte revision skal omfatte alle væsentlige og risikofyldte områder i virksomheden, jf. bilag 4.

Stk 2. Revisionschefen skal have adgang til alle oplysninger, som denne finder nødvendige for revisionens gennemførelse, herunder bestyrelsesprotokollen.

Stk 3. Revisionschefen og medarbejderne i den interne revision må ikke deltage i andet arbejde i virksomheden eller koncernen end revision, jf. bilag 4.

Stk 4. Intern revision må ikke påtage sig opgaver, når der foreligger omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl hos en velinformeret tredjemand om den interne revisions uafhængighed.

Stk 5. Revisionschefen må ikke komme i en situation, hvor vedkommende erklærer sig, konkluderer eller oplyser om forhold eller dokumenter, som revisionschefen, ansatte i den interne revision eller konsulenter, som revisionschefen gør anvendelse af, har udarbejdet grundlaget for.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her