Bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og LD Fonde § 5

Bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og LD Fonde.

Bekendtgørelse nr. 1346 af 23. november 2023

I medfør af § 25 q, stk. 4

, og § 32 a, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension , jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, § 67, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring , jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 19. august 2022, og § 9 a, stk. 3 , og § 14 a, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond , jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014, fastsættes:

Kapitel 2. Den eksterne revision

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 5

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Den eksterne revisions protokol

Den eksterne revision skal føre en revisionsprotokol til brug for bestyrelsen og et eventuelt revisionsudvalg i virksomheden, samt for bestyrelserne i dattervirksomheder med hjemsted i Danmark. I protokollen skal den eksterne revision redegøre for revisionen, der er udført i løbet af året, som kan danne grundlag for revisionsmæssige delkonklusioner. Den eksterne revision skal fremlægge protokollen på alle bestyrelsesmøder, og alle tilføjelser skal underskrives af den samlede bestyrelse, eventuelle eksterne revisionsudvalgsmedlemmer, ekstern revision og revisionschefen.

Stk 2. Den eksterne revision skal redegøre for typen, omfanget og konklusionen for udført revisionsarbejde i forbindelse med årsregnskabet i protokollatet. Den eksterne revision skal heri beskrive fordelingen af arbejde mellem intern revision og ekstern revision.

Stk 3. Den eksterne revision skal nævne væsentlige regnskabsmæssige og revisionsmæssige bemærkninger i de enkelte dattervirksomheder i protokollatet vedrørende årsregnskabet for moderselskabet.

Stk 4. Virksomheden skal indsende en kopi af protokollatet for årsregnskabet til Finanstilsynet samtidig med, at virksomheden indsender en kopi af den bestyrelsesgodkendte årsrapport. Virksomheden skal indsende dette uden ugrundet ophold efter bestyrelsens godkendelse af årsrapporten, og senest inden for tidsfrister angivet i § 25 l i lov om Arbejdsmarkedets tillægspension

, § 65 j i lov om arbejdsskadessikring og § 8 k i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond .

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her