Bekendtgørelse om revision af de anerkendte a-kasser § 17
Bekendtgørelse om revision af de anerkendte a-kasser.
Bekendtgørelse nr. 659 af 15. april 2021, som ændret ved bekendtgørelse nr. 977 af 1. juli 2025I medfør af § 88, stk. 4 og 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet, fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 4. Revision af a-kassens administration
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 17
Revisor skal kontrollere, at a-kassen har overholdt gældende regler, når a-kassen har indhentet oplysninger i indkomstregisteret, CPR og CVR. Revisor skal som minimum kontrollere:
1) At a-kassen har logget opslag i registrene i hele regnskabsåret, at a-kassens brugere har særlig adkomst til registrene, og at a-kassens brugere forud for indhentelse af oplysninger i registrene har underskrevet erklæringer om, at vedkommende er bekendt med reglerne for anvendelse af systemet og konsekvenserne af overtrædelser, jf. bekendtgørelse om krav til a-kassernes kontrol og administration.
2) At a-kassen udelukkende har indhentet oplysninger for de personer og perioder, der er omfattet af § 90 b, stk. 5, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (totalkontrol).
3) At der foreligger samtykke, når a-kassen har indhentet oplysninger for andre end de personer og perioder, der er omfattet af lovens § 90 b, stk. 5, 1. pkt. (stikprøvekontrol).
Stk 2. Kontrollen efter stk. 1, nr. 1-3 , skal omfatte de oplysninger, der fremgår af lovens § 90 b, stk. 3, nr. 1-3 .
Stk 3. Kontrollen efter stk. 1, nr. 2 , kan helt eller delvis udføres ved, at revisor kontrollerer og erklærer, at a-kassens samlede kontrolmiljø sikrer, at der ikke kan indhentes oplysninger for andre end de personer og perioder, der er omfattet af lovens § 90 b, stk. 5, 1. pkt.
Stk 4. Stikprøvekontrollen efter stk. 1, nr. 3 , skal ikke omfatte opslag i registrene, hvor a-kassens samlede kontrolmiljø sikrer, at det kun er muligt at indhente oplysninger med samtykke.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her