Bekendtgørelse om revision af de anerkendte a-kasser kapitel 3
Bekendtgørelse om revision af de anerkendte a-kasser.
Bekendtgørelse nr. 659 af 15. april 2021, som ændret ved bekendtgørelse nr. 977 af 1. juli 2025I medfør af § 88, stk. 4 og 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet, fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 3. Revision af a-kassens økonomi
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 9
Revisionen omfatter revision af a-kassen med tilhørende afdelingers årsregnskab, herunder refusionsopgørelse, resultatopgørelse, balance, noter og beretningsdel.
Stk 2. Revisionen skal omfatte uanmeldt beholdningseftersyn.
Stk 3. Revisor skal kontrollere, at årsregnskabet er opstillet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., bekendtgørelse om standardvedtægt for anerkendte a-kasser, bekendtgørelse om krav til og tilsyn med de anerkendte a-kassers økonomi og regnskabsvæsen mv. og bekendtgørelse om udbetaling af forskud og refusion til de anerkendte a-kasser. Videre skal revisor kontrollere, at regnskabet ikke indeholder væsentlige fejl eller mangler, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Herunder skal revisor kontrollere,
1) at indtægter og udgifter er behørigt dokumenteret ved bilag, kontrakter mv. og at konteringer er foretaget korrekt, dvs. a-kassen har posteret på de rigtige konti i a-kassen og indrapporteret til de korrekte statskonti,
2) at indtægter og udgifter er henført til rette regnskabsår efter gældende regler,
3) at mellemværender med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, faglige organisationer mv. er afstemt,
4) at a-kassens forvaltning af mellemværender med medlemmer, offentlige myndigheder, faglige organisationer mv. sker i overensstemmelse med de fastsatte bestemmelser,
5) at bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, bidrag til efterløn, bidrag til ATP og eventuelle reguleringer er opgjort og afregnet i overensstemmelse med gældende regler, herunder skal revisor sandsynliggøre størrelsen af alle tre bidrag ud fra antallet af medlemmer, medlemstyper og gældende satser på området,
6) at størrelsen af det samlede beløb indbetalt af medlemmerne til a-kassen i administrationsbidrag er sandsynligt i forhold til antal medlemmer og a-kassens satser for administrationsbidrag,
7) eventuelle medlemsbidragsrestancer og a-kassens administration af disse,
8) at a-kassens midler holdes adskilt fra en eventuel tilknyttet faglig organisations midler, og
9) at forskuddene og refusionen ikke overstiger det beløb, som a-kassen har viderebetalt til ydelsesmodtagerne.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her