Bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge § 8
Bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge.
Bekendtgørelse nr. 843 af 25. juni 2018, som ændret ved bekendtgørelse nr. 120 af 29. januar 2021, bekendtgørelse nr. 934 af 19. maj 2021 og bekendtgørelse nr. 1309 af 13. november 2025I medfør af § 21, stk. 6 , § 22, stk. 4 , § 24 , § 25, stk. 5 , § 26, stk. 6 , § 30, stk. 1 og 8 , § 31, stk. 2 , § 33, stk. 3 , § 37, stk. 3 , § 39, stk. 4 , og § 40, stk. 7, i barselsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 822 af 20. juni 2018, som ændret ved lov nr. 437 af 6. maj 2025, fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 2. Fordeling af barselsdagpengeret mellem forældrene under forældreorlov
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 8
Hvis forældrene er uenige om fordeling af den periode, hvori der er ret til barselsdagpenge efter barselslovens § 21 , skal barselsdagpengene først ydes
1) til indehaveren af forældremyndigheden, når denne alene tilkommer den ene af forældrene, og
2) til den af forældrene, som barnet opholder sig mest hos, hvis forældrene har fælles forældremyndighed og ikke lever sammen.
Stk 2. Hvis ingen af forældrene opfylder betingelserne i stk. 1 for at få barselsdagpenge ydet først, kan hver af forældrene forbeholde sig ret til halvdelen af den barselsdagpengeperiode, der er ret til efter barselslovens § 21 .
Stk 3. En forælder, der vil forbeholde sig ret til barselsdagpenge efter stk. 1 og 2 , skal skriftligt give Udbetaling Danmark meddelelse herom, inden der er udbetalt barselsdagpenge til den anden forælder for den periode, som forbeholdet omfatter.
Stk 4. Et forbehold efter stk. 2 bortfalder, såfremt den forbeholdte ret til fravær ikke er udnyttet inden for de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet eller i umiddelbar forlængelse heraf i forbindelse med en forlænget orlov.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her