Bekendtgørelse om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter i forbindelse med covid-19 § 5
Bekendtgørelse om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter i forbindelse med covid-19.
Bekendtgørelse nr. 573 af 5. maj 2020, som ændret ved bekendtgørelse nr. 394 af 10. marts 2021I medfør af § 5, stk. 3 , § 7, stk. 7 , § 8, stk. 3 , og § 9, stk. 2, i lov nr. 572 af 5. maj 2020 om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 , som ændret ved lov nr. 248 af 23. februar 2021, fastsættes:
Kapitel 3. Revisorerklæring
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 5
Revisors erklæring efter § 5, stk. 1, nr. 8, i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 skal afgives i henhold til den internationale standard om aftalte arbejdshandlinger (ISRS 4400). Revisor skal udføre følgende arbejdshandlinger:
1) Påse, at der foreligger en kontrakt, hvor materielle og immaterielle aktiver overdrages og prisfastsættes.
2) Påse, at der efter ejerskiftet fortsat i virksomheden foreligger aktiver, som kan anvendes til den fortsatte drift af virksomheden.
3) Påse, at virksomhedens oplysninger om navn, kontaktoplysninger og cpr-, cvr- og/eller SE-nummer på ejerkredsen inden ejerskiftet er i overensstemmelse med de registrerede oplysninger i Erhvervsstyrelsens registre om ejerforhold.
4) Påse, at virksomhedens oplysninger om navn, kontaktoplysninger og cpr-, cvr- og/eller SE-nummer på ejerkredsen efter ejerskiftet er i overensstemmelse med de registrerede oplysninger i Erhvervsstyrelsens registre om ejerforhold.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her