Bekendtgørelse om reklame m.v. for medicinsk udstyr § 13

Bekendtgørelse om reklame m.v. for medicinsk udstyr.

Bekendtgørelse nr. 715 af 24. maj 2022

I medfør af § 2 b, stk. 4

og 5 , § 2 c, stk. 4 , § 2 d, stk. 1 , § 2 e, stk. 2 , og § 6, stk. 3, i lov om medicinsk udstyr , jf. lovbekendtgørelse nr. 139 af 15. februar 2016, som ændret ved lov nr. 1853 af 9. december 2020, og § 202 b, stk. 2 og 3 , og § 202 c, stk. 2, i sundhedsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 210 af 27. januar 2022, fastsættes:

Kapitel 3. Økonomiske fordele

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 13

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Uanset bestemmelsen i § 9, stk. 1

, er det tilladt at give eller tilbyde en sundhedsperson

  1. 1) repræsentation, i form af betaling af de direkte udgifter til bespisning, rejse, ophold og lignende, i forbindelse med reklame for samt faglig information om medicinsk udstyr, og

  2. 2) faglig information og uddannelse i form af betaling af de direkte udgifter til fagligt relevante kurser, konferencer, efteruddannelse og lignende, som sundhedspersoner deltager i eller afholder. I disse aktiviteter skal indgå information om medicinsk udstyr eller anden faglig information, der er faglig relevant for deltagerne.

Stk 2. Den i stk. 1, nr. 1

, nævnte repræsentation skal holdes på et rimeligt niveau og være nøje begrænset til hovedformålet med den reklamemæssige eller faglige aktivitet. Den, der afholder udgifterne, skal efter påbud fra Lægemiddelstyrelsen stille oplysninger om grundlaget for udgifternes afholdelse til rådighed for styrelsen. Repræsentationen må kun omfatte sundhedspersoner.

Stk 3. Den, der afholder de i stk. 1, nr. 2

, nævnte udgifter, skal efter påbud fra Lægemiddelstyrelsen stille oplysninger om grundlaget for udgifternes afholdelse til rådighed for styrelsen.

Stk 4. Ved reklamemæssig eller faglig aktivitet afholdt i udlandet må der kun ydes betaling til de i stk. 1

nævnte ydelser, hvis afholdelse i udlandet er begrundet i væsentlige indholdsmæssige, praktiske eller økonomiske omstændigheder. Disse væsentlige omstændigheder skal efter påbud fra Lægemiddelstyrelsen dokumenteres over for styrelsen.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her