Bekendtgørelse om reklame m.v. for lægemidler til mennesker § 7

Bekendtgørelse om reklame m.v. for lægemidler til mennesker.

Bekendtgørelse nr. 253 af 4. marts 2025

I medfør af § 43 b, stk. 3

, § 43 c, stk. 3 , § 68, stk. 1 , § 70, stk. 1 , § 71 b, stk. 3 og 5 , § 71 d, stk. 2 , og § 104, stk. 3, i lov om lægemidler , jf. lovbekendtgørelse nr. 339 af 15. marts 2023, § 3 b, stk. 1 , og § 72, stk. 2, i lov om apoteksvirksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 26. maj 2023, og § 202 b, stk. 2 og 3 , og § 202 c, stk. 2, i sundhedsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 5. september 2024, fastsættes:

Kapitel 3. Reklame over for offentligheden

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 7

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Reklame i fjernsynet

Reklame i fjernsynet skal indeholde følgende oplysninger:

  1. 1) Lægemidlets navn.

  2. 2) Virkning.

  3. 3) Væsentlige bivirkninger.

  4. 4) En udtrykkelig opfordring til at læse oplysningerne i indlægsseddelen eller på emballagen.

  5. 5) En udtrykkelig opfordring til at læse mere om lægemidlet på den pågældende fjernsynskanals tekst-tv og på internettet. Indehaveren af markedsføringstilladelsen til lægemidlet skal publicere alle de oplysninger, der er nævnt i § 5

    , på tekst-tv og internettet.

  6. 6) Sidetal på tekst-tv og internetadresse, hvor de i nr. 5 nævnte oplysninger er publiceret.

Stk 2. De i stk. 1, nr. 1-5

, nævnte oplysninger skal enten angives i letlæselig tekst på skærmen eller speakes.

Stk 3. De i stk. 1, nr. 6

, nævnte oplysninger skal angives i letlæselig tekst på skærmen.

Stk 4. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1-4

, gælder også for reklame, der vises på monitorer i apoteker eller andre butikker, der sælger lægemidler, under forudsætning af, at der er gratis adgang til internettet fra en PC, informationsstander e.l. i apoteks- eller butikslokalet. Reklamen skal endvidere indeholde følgende:

  1. 1) En udtrykkelig opfordring til at læse mere om lægemidlet på internettet. Indehaveren af markedsføringstilladelsen til lægemidlet skal publicere alle de oplysninger, der er nævnt i § 5

    , på internettet.

  2. 2) Internetadresse, hvor de i nr. 1

    nævnte oplysninger er publiceret.

  3. 3) Oplysning om, at der er gratis adgang til internettet fra en PC, informationsstander e.l. i apoteks- eller butikslokalet.

Stk 5. Alle de i stk. 4

nævnte oplysninger skal angives i tekst på skærmen.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her