Bekendtgørelse om reklame m.v. for lægemidler til mennesker § 39
Bekendtgørelse om reklame m.v. for lægemidler til mennesker.
Bekendtgørelse nr. 253 af 4. marts 2025I medfør af § 43 b, stk. 3 , § 43 c, stk. 3 , § 68, stk. 1 , § 70, stk. 1 , § 71 b, stk. 3 og 5 , § 71 d, stk. 2 , og § 104, stk. 3, i lov om lægemidler , jf. lovbekendtgørelse nr. 339 af 15. marts 2023, § 3 b, stk. 1 , og § 72, stk. 2, i lov om apoteksvirksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 26. maj 2023, og § 202 b, stk. 2 og 3 , og § 202 c, stk. 2, i sundhedsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 5. september 2024, fastsættes:
Kapitel 9. Omkostningsbegrundede rabatter til apoteker m.fl.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 39
Skiltepligt for rabatter på apoteksforbeholdte lægemidler
Leverandører skal udarbejde og offentliggøre opdaterede oplysninger om adgangen for apotekere til at opnå omkostningsbegrundede rabatter som led i handel med apoteksforbeholdte lægemidler. Oplysningerne skal på tydelig og let tilgængelig vis offentliggøres på leverandørens hjemmeside på internettet.
Stk 2. Det skal af de i stk. 1 nævnte oplysninger fremgå, hvilke leveringsbetingelser leverandøren betragter som standardbetingelser og under hvilke, der ikke ydes rabatter. Standardleveringsbetingelserne skal indeholde grundlæggende oplysninger om de hertil knyttede leveringsvilkår, herunder oplysninger om betingelser vedrørende leveringsfrekvens, -kvantum og -tidspunkt. Det skal endvidere fremgå, hvilke typer af fravigelser i indkøbsadfærden i forhold til standardleveringsbetingelserne, apotekerne skal udvise for at kunne opnå rabat.
Stk 3. Af oplysningerne, jf. stk. 1 , skal det endvidere fremgå, hvilken rabat en given indkøbsadfærd, eller de enkelte ændringer heri, maksimalt kan udløse. Rabatten angives som et beløb eller en procentsats og kan opgøres inden for et interval.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her