Bekendtgørelse om registrering og noteringer angående ejerlejligheder og bygning på fremmed grund m.v. § 19
Bekendtgørelse om registrering og noteringer angående ejerlejligheder og bygning på fremmed grund m.v..
Bekendtgørelse nr. 546 af 23. maj 2025I medfør af § 11, stk. 4 , § 45 a, stk. 3 , § 47, stk. 1 og 3 , og § 47 a i lov om udstykning og anden registrering i matriklen m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 17. januar 2024, og § 24, stk. 4, i lov nr. 908 af 18. juni 2020 om ejerlejligheder , fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1 , og § 7 i bekendtgørelse nr. 987 af 27. august 2024 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Geodatastyrelsen :
Kapitel 3. Bygninger på fremmed grund eller på søterritoriet og i Danmarks eksklusive økonomiske zone
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 19
Forinden Geodatastyrelsen anmoder Tinglysningsretten om at oprette et bygningsblad i tingbogen for en bygning på søterritoriet eller i Danmarks eksklusive økonomiske zone, skal bygningen være registreret i register over bygninger på søterritoriet og i Danmarks eksklusive økonomiske zone, og der skal for Geodatastyrelsen foreligge
1) data med geometri for bygningen,
2) rids i et format godkendt af Geodatastyrelsen, og
3) en erklæring fra anmelder om, at bygningen ikke samtidigt er registreret på et andet bygningsblad i tingbogen.
Stk 2. Data med geometri skal overføres i overensstemmelse med § 13, stk. 2 .
Stk 3. Ridset skal angive
1) navn på den person, der har udarbejdet ridset,
2) dato for udarbejdelse af rids,
3) identifikationsnummer (BFE-nummer),
4) bygningens geografiske beliggenhed og udbredelse med fremhævede linjer,
5) beliggenhed af andre bygninger og landarealer indenfor ridset,
6) en beskrivelse af bygningen, der mindst oplyser funktion, og for vindmøller angiver møllenummer,
7) målforhold, der ikke er mindre end 1:10.000,
8) stedfæstelsesmetode, og
9) nordretning.
Stk 4. Er der ikke landarealer på ridset, skal der foreligge et oversigtskort, der angiver målforhold, og viser et udsnit af nærmeste landareal samt markerer det areal, som ridset dækker.
Stk 5. Stedfæstelsen med data med geometri og rids udgår af register over bygninger på søterritoriet eller i Danmarks eksklusive økonomiske zone, hvis Geodatastyrelsen modtager meddelelse fra Tinglysningsretten om, at anmeldelsen ikke angår en bestemt fast ejendom i tinglysningslovens forstand.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her