Bekendtgørelse om registrering og noteringer angående ejerlejligheder og bygning på fremmed grund m.v. § 15
Bekendtgørelse om registrering og noteringer angående ejerlejligheder og bygning på fremmed grund m.v..
Bekendtgørelse nr. 546 af 23. maj 2025I medfør af § 11, stk. 4 , § 45 a, stk. 3 , § 47, stk. 1 og 3 , og § 47 a i lov om udstykning og anden registrering i matriklen m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 17. januar 2024, og § 24, stk. 4, i lov nr. 908 af 18. juni 2020 om ejerlejligheder , fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1 , og § 7 i bekendtgørelse nr. 987 af 27. august 2024 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Geodatastyrelsen :
Kapitel 3. Bygninger på fremmed grund eller på søterritoriet og i Danmarks eksklusive økonomiske zone
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 15
Før en eller flere bygninger udskilles fra eller tilføres et bygningsblad i tingbogen, skal der for Geodatastyrelsen foreligge
1) opdateret data med geometri i overensstemmelse med § 13, stk. 2 ,
2) rids for ejendommen i overensstemmelse med § 13, stk. 3 og 4 , hvor bygninger, der tilføres bygningsbladet, er påført oplysning herom med tekst og skravering eller lignende, og
3) kvittering fra Vurderingsstyrelsen, hvoraf det fremgår, at en landinspektør med beskikkelse har afgivet forslag til den påtænkte sammenhæng mellem identifikationsnummer (BFE-nummer) og BBR-objekter.
Stk 2. Stk. 1 gælder også, når en bygning udskilles fra et identifikationsnummer (BFE-nummer), der består af flere bygninger, hvor der er flere bygningsblade med samme identifikationsnummer (BFE-nummer) i tingbogen.
Stk 3. Før stedfæstelsen noteres endeligt i matriklen, skal Geodatastyrelsen have modtaget meddelelse fra Tinglysningsretten om, at tinglyste rettigheder ikke er til hinder for ændring af bygningsbladet i tingbogen. Tilføres bygningsbladet i tingbogen en eller flere bygninger, er det endvidere en betingelse, at Tinglysningsretten godkender, at anmeldelsen angår en bestemt fast ejendom i tinglysningslovens forstand.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her