Bekendtgørelse om registrering og noteringer angående ejerlejligheder og bygning på fremmed grund m.v. kapitel 5
Bekendtgørelse om registrering og noteringer angående ejerlejligheder og bygning på fremmed grund m.v..
Bekendtgørelse nr. 546 af 23. maj 2025I medfør af § 11, stk. 4 , § 45 a, stk. 3 , § 47, stk. 1 og 3 , og § 47 a i lov om udstykning og anden registrering i matriklen m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 17. januar 2024, og § 24, stk. 4, i lov nr. 908 af 18. juni 2020 om ejerlejligheder , fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1 , og § 7 i bekendtgørelse nr. 987 af 27. august 2024 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Geodatastyrelsen :
Kapitel 5. Ekspeditionsgebyr
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 21
For ekspedition af sager om registrering vedrørende ejerlejligheder betales følgende gebyr:
1) Oprettelse af ejerlejligheder: Et gebyr for hver ejerlejlighed, der oprettes.
2) Sammenlægning af ejerlejligheder: Et gebyr for hver ejerlejlighed, der videreføres.
3) Arealoverførsel til ejerlejlighed: Et gebyr for hver ejerlejlighed, hvortil der overføres areal.
4) Arealoverførsel fra en eller flere ejerlejligheder til indvendigt fællesareal: Et gebyr.
5) Reduktion af ejerlejlighedsareal ved fjernelse af bygningsdele: Et gebyr.
6) Tilførsel af areal til ejerlejlighed: Et gebyr for hver ejerlejlighed, der får tilført areal.
7) Ændring af fordelingstal: Et gebyr for hver ejerlejlighedsejendom, uanset antallet af fordelingstal, der ændres i sagen.
Stk 2. Tilførsel af areal til ejerlejlighed efter stk. 1, nr. 6 , omfatter udvidelse af en ejerlejligheds areal ved tilbygning eller ved et indskudt gulvareal over eksisterende gulv.
Stk 3. Forekommer ved samme registreringsanmodning både tilførsel af areal og arealoverførsel til en ejerlejlighed, betales ét gebyr.
Stk 4. De aktuelle gebyrsatser offentliggøres på Geodatastyrelsens hjemmeside (gst.dk). Gebyrerne i stk. 1, nr. 1-7 , og stk. 3 , kan blive reguleret to gange årligt den 1. januar og 1. juli.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her