Bekendtgørelse om refinansiering af rentetilpasningslån § 3
Bekendtgørelse om refinansiering af rentetilpasningslån.
Bekendtgørelse nr. 1038 af 2. september 2015I medfør af § 6, stk. 13 , og § 39, stk. 3, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v ., jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 21. august 2015, og § 152 b, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015, fastsættes:
§ 3
Realkreditinstitutter
Ved refinansiering af lån skal realkreditinstituttet tilrettelægge salg af de nye obligationer, der skal bruges til at refinansiere lånene, således at realkreditinstituttet senest på dagen for obligationernes udløb kan konstatere, om der har været aftagere til alle de nødvendige nye obligationer.
Stk 2. Realkreditinstituttet skal forud for indledning af salg af de nye obligationer offentliggøre en plan for salget. Planen skal angive, hvilke lånetyper, salget af obligationer skal refinansiere, den mængde, der forventes solgt, og hvordan og inden for hvilken periode salget forventes gennemført. Planen skal endvidere angive, hvornår det konstateres, om der ved salget har været aftagere til alle de nødvendige nye obligationer, jf. § 6, stk. 5, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. , samt angive hvornår det offentliggøres, om et salg aflyses. Planen kan efterfølgende revideres.
Stk 3. Som aftagere, jf. stk. 1 og 2 , ved salget af nye obligationer kan også henregnes obligationsudsteder og virksomheder, der er koncernforbundne med udsteder.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her