Bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller jobparate kapitel 6
Bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller jobparate.
Bekendtgørelse nr. 562 af 22. juni 2026I medfør af § 13, stk. 14 , § 13 a, stk. 4 , § 13 c og § 44 i lov om aktiv socialpolitik , jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025, og efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 6. Oplysningspligt
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 22
En person skal medvirke til sin sags oplysning. Modtager personen hjælp, skal personen oplyse om ændringer af betydning for hjælpen, jf. § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område .
Stk 2. Personen skal, jf. stk. 1 , bl.a. oplyse kommunen om
1) eventuelle begrænsninger i rådigheden i forhold til at udnytte sine uddannelsesmuligheder,
2) eventuelle begrænsninger i rådigheden for arbejdsmarkedet,
3) jobsøgning, og
4) afslag på og ophør i uddannelse eller arbejde, afslag på og ophør i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. , tilbud m.v. i medfør af et program efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, samt om grunden til afslaget eller ophøret.
Stk 3. For kommunens opfølgning og kommunens sagsbehandling og adgang til indhentelse af oplysninger gælder i øvrigt reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. samt lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her