Bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp som aktivitetsparate § 13

Bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp som aktivitetsparate.

Bekendtgørelse nr. 804 af 18. juni 2025

I medfør af § 13, stk. 14, 2. pkt.

, § 13 c og § 44 i lov om aktiv socialpolitik , jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, som ændret ved lov nr. 1654 af 30. december 2024, lov nr. 1655 af 30. december 2024 og lov nr. 198 af 25. februar 2025, og efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren fastsættes efter bemyndigelse:

Kapitel 3. Fritagelse for rådighedsforpligtelsen

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 13

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Udvidet partshøring af aktivitetsparate

Kommunen skal forud for, at kommunen træffer afgørelse om sanktion af en person, der modtager hjælp som aktivitetsparat, have udtømt alle rimelige muligheder for at etablere personlig kontakt med personen for at vurdere, om personen havde en rimelig grund til udeblivelsen m.v. Den personlige kontakt vil f.eks. kunne være telefonisk eller personlig kontakt på bopæl eller opholdssteder, herunder tilbuds- eller behandlingssteder.

Stk 2. Det beror på kommunens konkrete vurdering af oplysningerne i personens sag, hvilke og hvor mange forsøg på personlig kontakt kommunen skal gøre, før kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for personlig kontakt med personen. Kommunen skal dokumentere forsøgene på personlig kontakt på personens sag, herunder hvordan, hvornår og hvor mange gange kommunen har forsøgt at komme i personlig kontakt med personen forud for en afgørelse om sanktion.

Stk 3. Har kommunen vanskeligt ved at opnå personlig kontakt med personen, og er vedkommende allerede i kontakt med en mentor, et tilbudssted m.v., vil kommunen kunne etablere kontakt til personen via mentoren m.v. Mentoren m.v. kan hjælpe kommunen med at komme i kontakt med personen, så kommunen fra personen kan få oplysninger til belysning af baggrunden for fraværet eller lignende, der kan danne grundlag for kommunens vurdering af, om der skal træffes afgørelse om en sanktion.

Stk 4. Kontakt til personen vil i særlige tilfælde kunne etableres via et familiemedlem, en partsrepræsentant, en værge eller en anden kontaktperson, forudsat at personen, der etableres kontakt til, og familiemedlemmet m.v. på forhånd har givet samtykke til kontakten. Et familiemedlem m.v. kan ikke forpligtes til at etablere kontakt til personen. Samtykket skal være tilstrækkeligt præcist til, at personen og familiemedlemmet m.v. ved, hvilket familiemedlem m.v. kommunen vil forsøge at skabe kontakt til personen igennem, og hvilken sag oplysningerne skal bruges til at behandle. Kommunen skal dokumentere på sagen, at samtykke er indhentet fra personen og fra den person, som kontakten til personen skal skabes igennem, f.eks. et familiemedlem.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her