Bekendtgørelse om proportional begrænsning af regelmæssig tilsynsindberetning for gruppe 1-forsikringsselskaber m.fl. § 2
Bekendtgørelse om proportional begrænsning af regelmæssig tilsynsindberetning for gruppe 1-forsikringsselskaber m.fl..
Bekendtgørelse nr. 1533 af 6. december 2024I medfør af § 310 i lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed , fastsættes:
§ 2
Hvor der er fastsat krav om tilsynsindberetning med bestemte mellemrum under et år, kan Finanstilsynet efter anmodning træffe afgørelse om at begrænse den regelmæssige tilsynsindberetning, hvis
1) indberetningen af disse oplysninger ville være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til selskabets virksomhed, og
2) oplysningerne indberettes mindst én gang årligt.
Stk 2. For gruppe 1-forsikringsselskaber, der indgår i en koncern, kan der ikke træffes afgørelse efter stk. 1 , medmindre selskabet kan påvise, at frekvensen for den regelmæssige tilsynsindberetning er uhensigtsmæssig i forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed.
Stk 3. Afgørelse efter stk. 1 kan alene træffes for de gruppe 1-forsikringsselskaber, der efter opgørelsesmetoden beskrevet i bilag 1 tilsammen tegner sig for ikke over 20 pct. af det danske marked. Et selskab, hvis markedsandel medfører en overskridelse af grænsen på 20 pct. kan ikke opnå begrænsning efter stk. 1 . De 20 pct. for selskaber, der tegner skadesforsikring opgøres efter pkt. 1 og 2 i bilag 1, mens de 20 pct. for selskaber, der tegner livsforsikring, opgøres efter pkt. 3 og 4 i bilag 1.
Stk 4. Der kan træffes afgørelse efter stk. 1 for indberetningskrav på koncernniveau, hvis alle gruppe 1-forsikringsselskaber i koncernen har opnået begrænsning af indberetningskrav i overensstemmelse med stk. 1 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her