Bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. § 48
Bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl..
Bekendtgørelse nr. 1687 af 16. december 2025, som ændret ved bekendtgørelse nr. 300 af 20. februar 2026I medfør af § 9, stk. 4 og 5 , § 9 a, stk. 4 , § 14, stk. 3 , § 18, stk. 1 og 3 , og § 20, stk. 3, i danskuddannelsesloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1372 af 22. september 2022, som ændret ved lov nr. 686 af 11. juni 2024, fastsættes:
Kapitel 9. Bedømmelse og karaktergivning
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 48
Prøve i Dansk 1 bedømmes samlet som ”bestået” eller ”ikke bestået” efter bedømmelseskriterier fastsat af Styrelsen for international Rekruttering og Integration. Det samlede resultat fastsættes på baggrund af resultater opnået ved samme prøvetermin, medmindre prøven aflægges over flere terminer grundet dokumenteret sygdom, jf. § 10, stk. 2 . Aflægges prøven over flere terminer, beregnes det samlede resultat på baggrund af resultaterne opnået ved de to prøveterminer.
Stk 2. I den skriftlige del af Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 gives en karakter for læseforståelse og en karakter for skriftlig fremstilling. I den mundtlige del gives en karakter for mundtlig kommunikation, hvori der indgår lytteforståelse. Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 er bestået, hvis prøvedeltageren opnår et karaktergennemsnit på mindst 2,0. I beregningen af et gennemsnit for prøven tæller mundtlig kommunikation dobbelt. Gennemsnittet beregnes på baggrund af resultater opnået ved samme prøvetermin, medmindre prøven aflægges over flere terminer grundet dokumenteret sygdom, jf. § 10, stk. 2 . Aflægges prøven over flere terminer, beregnes gennemsnittet på baggrund af resultaterne opnået ved de to prøveterminer.
Stk 3. I den skriftlige del af Studieprøven gives en karakter for læseforståelse og en karakter for skriftlig fremstilling. I den mundtlige del gives en karakter for mundtlig kommunikation, hvori der indgår lytteforståelse. Studieprøven er bestået, hvis læseforståelse, skriftlig fremstilling og mundtlig kommunikation hver bestås med mindst karakteren 02, og læseforståelse og skriftlig fremstilling er bestået i samme prøvetermin. Aflægges prøven over flere terminer, jf. § 10, stk. 2 eller 3 , beregnes gennemsnittet på baggrund af resultaterne opnået ved de to prøveterminer.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her