Bekendtgørelse om produkter til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære § 38
Bekendtgørelse om produkter til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære.
Bekendtgørelse nr. 484 af 28. maj 2026I medfør af § 8 , § 26, stk. 2 , § 31, stk. 1 og 2 , og § 37, stk. 3, i lov om produkter og markedsovervågning , jf. lovbekendtgørelse nr. 22. af 8. januar 2026, fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 6. Erhvervsdrivendes foranstaltninger
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 38
Formelle mangler
Erhvervsstyrelsen kan efter § 14, nr. 3, i lov om produkter og markedsovervågning påbyde den erhvervsdrivende inden en nærmere angivet frist at bringe følgende forhold i orden:
1) CE-mærkning anbragt i modstrid med artikel 30 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter eller i modstrid med § 33, stk. 1 , eller § 34 .
2) Manglende CE-mærkning.
3) Det særlige eksplosionssikringsmærke, jf. bilag 11, symbolerne for materielgruppen og -kategorien og, hvor det er relevant, den øvrige mærkning og information, mangler eller er anbragt i modstrid med bilag 2, punkt 1.0.5.
4) Identifikationsnummeret på det bemyndigede organ, hvis et sådant organ deltager i produktionskontrolfasen, mangler eller er anbragt i strid med § 34, stk. 3 .
5) EU-overensstemmelseserklæringen eller overensstemmelsesattesten ikke ledsager produktet eller er ikke udarbejdet korrekt.
6) Den tekniske dokumentation mangler eller er ufuldstændig.
7) De i § 8, stk. 2 , eller § 17, stk. 1 , krævede oplysninger mangler, er fejlagtige eller ufuldstændige.
8) Et eller flere af de øvrige administrative krav til fabrikanten og importøren i §§ 4-11 og §§ 14-21 , er ikke opfyldt.
Stk 2. Er forholdet ikke bragt i orden inden for den i stk. 1 angivne frist, kan Erhvervsstyrelsen:
1) påbyde den erhvervsdrivende at tilbagetrække produktet eller kalde produktet tilbage efter § 14, nr. 5 eller 6, i lov om produkter og markedsovervågning , eller
2) forbyde, at produktet gøres tilgængelig på markedet efter § 16 i lov om produkter og markedsovervågning .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her