Bekendtgørelse om produkter til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære § 3

Bekendtgørelse om produkter til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære.

Bekendtgørelse nr. 484 af 28. maj 2026

I medfør af § 8

, § 26, stk. 2 , § 31, stk. 1 og 2 , og § 37, stk. 3, i lov om produkter og markedsovervågning , jf. lovbekendtgørelse nr. 22. af 8. januar 2026, fastsættes efter bemyndigelse:

Kapitel 2. Definitioner

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 3

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. 1) Direktivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/34/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om materiel og sikringssystemer til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære.

  2. 2) Materiel: Maskiner, apparater, faste eller mobile anordninger, reguleringsanordninger og instrumenter, detektionssystemer og forebyggende systemer, som alene eller kombineret er bestemt til fremstilling, overførsel, oplagring, måling, regulering, transformering af energi eller bearbejdning af materiale, og som ved de potentielle tændkilder, de besidder, vil kunne fremkalde en eksplosion.

  3. 3) Sikringssystemer: Anordninger, bortset fra komponenter til materiel, som er beregnet til øjeblikkeligt at standse en begyndende eksplosion eller begrænse det område, der rammes af en eksplosion, og som særskilt gøres tilgængeligt på markedet som selvstændigt fungerende systemer.

  4. 4) Komponenter: De dele, som har afgørende betydning for, at materiel og sikringssystemer kan fungere sikkert, men som ikke har nogen selvstændig funktion.

  5. 5) Eksplosiv atmosfære: Blanding under atmosfæriske betingelser af luft og brændbare stoffer i form af gasser, dampe, tåger eller støv, i hvilken forbrændingen efter antændelse breder sig til hele den ubrændte blanding.

  6. 6) Potentielt eksplosiv atmosfære: Atmosfære, som vil kunne blive eksplosiv som følge af lokale og operationelle forhold.

  7. 7) Materielgruppe I: Materiel, der er bestemt til arbejde under jorden i miner og i disses installationer over jorden, hvor der kan opstå fare som følge af grubegas og/eller brændbart støv, hvilket omfatter kategori M1 og M2, jf. bilag 1.

  8. 8) Materielgruppe II: Materiel, der er bestemt til at anvendes andre steder, hvor der kan opstå fare på grund af en eksplosiv atmosfære, hvilket omfatter materielkategori 1, 2 og 3, jf. bilag 1.

  9. 9) Materielkategori: Klassificeringen af materiel inden for hver materielgruppe angivet i bilag 1, som fastlægger det krævede beskyttelsesniveau, der skal garanteres.

  10. 10) Beregnet anvendelse: Brug af et produkt som foreskrevet af fabrikanten gennem dennes fastsættelse af materiellet som tilhørende en bestemt materielgruppe og -kategori eller dennes levering af alle de oplysninger, som er nødvendige for, at et sikringssystem, en anordning eller en komponent kan fungere sikkert.

  11. 11) Gøre tilgængelig på markedet: Levering af et produkt med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på EU-markedet som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag.

  12. 12) Bringe i omsætning: Første tilgængeliggørelse af et produkt på EU-markedet.

  13. 13) Fabrikant: Enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller et produkt eller får et sådant produkt konstrueret eller fremstillet og markedsfører dette produkt under sit navn eller varemærke eller anvender det til eget brug.

  14. 14) Bemyndiget repræsentant: Enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i EU, som har modtaget en skriftlig fuldmagt fra fabrikanten til at handle på dennes vegne i forbindelse med varetagelsen af specifikke opgaver.

  15. 15) Importør: Enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i EU, som bringer et produkt med oprindelse i et tredjeland i omsætning på EU-markedet.

  16. 16) Distributør: Enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden ud over fabrikanten eller importøren, der gør et produkt tilgængeligt på markedet.

  17. 17) Teknisk specifikation: Et dokument, der fastsætter, hvilke tekniske krav et produkt skal opfylde.

  18. 18) Harmoniseret standard: Harmoniseret standard som defineret i artikel 2, stk. 1, litra c, i forordning 1025/2012/EF.

  19. 19) Overensstemmelsesvurdering: En proces til påvisning af, om et produkt opfylder de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav i denne bekendtgørelse.

  20. 20) Overensstemmelsesvurderingsorgan: Et organ, der udfører overensstemmelsesvurderingsopgaver, herunder kalibrering, afprøvning, certificering og inspektion.

  21. 21) Tilbagetrækning: Enhver foranstaltning, der har til formål at forhindre, at et produkt i forsyningskæden gøres tilgængeligt på markedet.

  22. 22) Tilbagekaldelse: Enhver foranstaltning, der har til formål at opnå, at et produkt, der allerede er gjort tilgængeligt for slutbrugeren, returneres.

  23. 23) EU-harmoniseringslovgivning: Alle EU-retsakter, som harmoniserer betingelserne for markedsføring af produkter.

  24. 24) CE-mærkning: Mærkning, hvormed fabrikanten angiver, at produktet er i overensstemmelse med alle gældende krav i EU-harmoniseringslovgivning om anbringelse af denne mærkning.

  25. 25) Kriserelevante varer: Kriserelevante varer som defineret i artikel 3, nr. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2747 af 9. oktober 2024 om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger vedrørende en nødsituation for det indre marked og det indre markeds modstandsdygtighed (forordning (EU) 2024/2747).

  26. 26) Nødsituationstilstand for det indre marked: Nødsituationstilstand for det indre marked som defineret i artikel 3, nr. 3, i forordning (EU) 2024/2747.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her