Bekendtgørelse om produkter til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære § 29

Bekendtgørelse om produkter til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære.

Bekendtgørelse nr. 484 af 28. maj 2026

I medfør af § 8

, § 26, stk. 2 , § 31, stk. 1 og 2 , og § 37, stk. 3, i lov om produkter og markedsovervågning , jf. lovbekendtgørelse nr. 22. af 8. januar 2026, fastsættes efter bemyndigelse:

Kapitel 4. Produkters overensstemmelse

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 29

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Overensstemmelsesvurderingsprocedurer

Overensstemmelsen af materiel, herunder i nødvendigt omfang de i § 1, nr. 2

, omhandlede anordninger, vurderes efter følgende procedure:

  1. 1) For materielgruppe I og II, materielkategori M1 og 1, anvendes modul B i bilag 3 sammen med enten modul D i bilag 4 eller modul F i bilag 5.

  2. 2) For materielgruppe I og II, materielkategori M2 og 2 anvendes følgende:

    1. a) For forbrændingsmotorer og materiel anvendes modul B i bilag 3 sammen med enten modul C1 i bilag 6 eller modul E i bilag 7.

    2. b) For øvrigt materiel, der ikke omfattes af litra a, anvendes modul A i bilag 8. Den tekniske dokumentation i punkt 2 i bilag 8 fremsendes til et bemyndiget organ, som hurtigst muligt bekræfter modtagelsen af dokumentationen og derefter opbevarer den.

  3. 3) For materielgruppe II, materielkategori 3 anvendes modul A i bilag 8.

  4. 4) For materiel gruppe I og II, ud over procedurerne i nr. 1-3, kan overensstemmelse på grundlag af modul G i bilag 9 også anvendes.

Stk 2. For sikringssystemer skal overensstemmelsen konstateres i overensstemmelse med proceduren i stk. 1, nr. 1

, eller stk. 1, nr. 4 .

Stk 3. For så vidt angår de sikkerhedsmæssige aspekter, der er omhandlet i bilag 2, punkt 1.2.7, kan proceduren i bilag 8 også anvendes som supplement til overensstemmelsesvurderingsprocedurerne i stk. 1

og 2 .

Stk 4. Uanset stk. 1-3

kan Erhvervsstyrelsen på behørigt begrundet anmodning give tilladelse til, at produkter, som ikke er komponenter, for hvilke procedurerne i stk. 1-3 ikke er anvendt, og som benyttes i sikkerhedsøjemed, bringes i omsætning og tages i brug i Danmark.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her