Bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger § 8

Bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger.

Bekendtgørelse nr. 858 af 15. juni 2025

I medfør af § 47 i ældreloven

, lov nr. 1651 af 30. december 2024, fastsættes:

§ 8

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Frit valg af plejehjem og beskyttet bolig

Personer, der opfylder betingelserne efter § 3

for at blive optaget i plejehjem eller beskyttet bolig, har ret til frit at vælge sådanne botilbud.

Stk 2. Retten til frit valg efter stk. 1

gælder uanset botilbuddets beliggenhed. Det er ved flytning til en anden kommune en forudsætning, at betingelserne for at blive optaget i plejehjem, beskyttet bolig eller i lignende boligenheder omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap er opfyldt i både bopælskommunen (fraflytningskommunen) og tilflytningskommunen. Tilflytningskommunens vurdering skal ske efter samme retningslinjer, som gælder for kommunens egne borgere.

Stk 3. Retten til frit valg efter stk. 1

omfatter ret til, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat kan indgå i husstanden, jf. § 58 a i lov om almene boliger m.v. Hvis en person ønsker, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal det botilbud, der tilbydes, være egnet til 2 personer.

Stk 4. Afgørelse om krav om fraflytning af ægtefælle, samlever eller registreret partner, jf. stk. 3

, kan kun gennemføres, hvis kravet støttes på forhold, der kan sidestilles med en af de opsigelsesgrunde, der er nævnt i kapitel 14 i lov om leje af almene boliger .

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her